Wechseltaler: Da den tyske reichstaler i 1600-tallet blev
sjældnere og fortrængt af fremmede talere med mindre sølvindhold, formåede
handelsfolk 1670 den sachsiske kurfyrst Johann Georg II (1656-1680) til at
præge en taler, der ligeledes var ringere. Den gik under navnet wechseltaler
(Dav:7625), hvilket var angivet under bagsidens våben.
Den var stadig bedre end de nederlandske, men kun i
cirkulation til 1680.
..