Østrigsk porcelænsfabrik. Det lykkedes tidligere medarbejdere ved Meissen to år efter grundlæggelsen at lave porcelæn med en lidt grålig skærv og i enkle former: kopper, urhuse m.v., dekoreret med malede kineserier, blomster og (før Meissen) strøblomster. 1749 forbedredes kvaliteten, takket være ungarsk og bøhmisk kaolin, og produktionen øgedes. Dekorationen var stærkt fransk påvirket, især fra Sèvres, og man begyndte på figurer: komedieog folketyper, elskende par, putti m.v. i Meissen-stil.
Næst efter Meissen den ældste porcelænsfabrik i Europa.
Den grundlagdes i 1717 af C. I. du Pasquier. De første to år var forsøgsår, og først da han i 1719 fik trukket nogle folk til fra Meissen, kom der en egentlig produktion i gang.
Porcelænet havde i begyndelsen en grønlig farve, undertiden over i det grålige. Glasuren var tynd og tør, men for det meste uden bristninger. Formerne havde man hentet fra forskellige sølvvarer.
Bemalingerne var polykrome og meget rige, de består af masker, blomster, barokornamenter med rudemønstre etc. Lågknopperne kunne være som siddende kinesere og hankene havde volutsving, hvis de da ikke var udformet som fabeldyr.
I 1744 blev fabrikken overtaget af staten, og i 1749 opgav man at bruge Passau ler og gik i stedet over til kaolin, som skaffedes fra Böhmen og Ungarn. Man opnåede derved en rent hvid skærv. Samtidig lykkedes det at gøre glasuren glinsende og blank.
Klassicistisk Wienkop med polykrom blomstermaleri.
Man lagde sig dekorationsmæssigt tæt op ad Meissen, men der optræder muslingeskaller, flettede vidjemønstre og blade i relief på f.eks. servicer, og de er særegne for W. Lidt senere gør påvirkning fra Sèvres sig gældende, og man arbejder en del med fonds og gulddekorationer. Samtidig går man i gang med en omfattende figurproduktion omfattende komedianter, romantiserende folkelivsskildringer, elskende par, putti osv.
Det lader sig ikke gøre at stabilisere fabrikkens økonomi, førend Konrad v. Sorgenthai i 1784 bliver dens direktør. Han lægger produktionen om til klassicistisk stil, og fremhæves kan bl.a. nogle nydelige biscuitfigurer fra hans periode. Efter Sorgenthals død søger man at gå videre efter hans linje. Efter 1820 er der dog tale om en væsentlig forringelse af den kunstneriske kvalitet. I 1864 må fabrikken lukke.