Wilhelmsdor er navnet på fire typer guldmønter:
1: Den dobbelte pistol, der 1737 indførtes i Preussen af
Friedrich Wilhelm I (1713-1740). Dens vægt var 13,363 g med finheden 0.916. Den
halve wilhelmsdor (pistolen) var forgængeren for friedrichsdoren, der indførtes
fra 1741.
2: Pistoler udmøntet i Braunschweig under hertug Wilhelm
(1830-1884).
3: Pistoler udmøntet i Hessen-Kassel af kurfyrst Wilhelm II
(1821-1847) og Friedrich Wilhelm I (1847-1866).
4: Hollandsk 10 gyldenstykke præget 1818-1889 under Wilhelm
I, Wilhelm II og Wilhelm III.
..