Peter Chr. Winsløw
(1708-1758). Dansk medaljør, der først virkede i England og siden i
Paris, hvor han blev uddannet hos Mikkel Røg. I årene 1737-1744 havde han eget
værksted i Paris, hvor han for det meste var beskæftiget med at erstatte
ødelagte stempler. Hjemkommet til København fik han til opgave at udføre
møntstempler og bagsider til medaljer, hvis forsider Arbien tog sig af.
1745 udnævntes han til dansk hofmedaljør og i marts 1749 til
medaljør ved Mønten. Hans arbejder var dog langt under forventning, og han blev
efterhånden forfalden og forgældet. Efter en sag om jetonerne til
Videnskabernes Selskab, som ikke faldt i god jord, rejste han 1756 til Rusland,
hvor han døde kort efter.
Lit: G. Galster: Danske og Norske Medailler og Jetons
(Kbh.1936) s.243-252; NR 1986 s·93-94 DBL bd·15 (1984) s.607-608.
..