Logo

Zloty

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Zloty Polsk regnings- og møntenhed. Efter at den ungarske florin i 1430-erne konstant var steget i forhold til sølv og havde nået en værdi af 30 groszy, blev der basis for en ny møntregningsenhed den polske zloty. 1496 legaliserede Polen 30 groszy mønten, der blev kaldt czerwony zloty (rød zloty) som en mønt af guld og forskellig fra den polske zloty.

 

Navnet czerwony zloty blev i Polen brugt i århundreder i det talte sprog, men ikke i dokumenter og regnskaber. Czerwony zloty var derfor blot et synonym for aureus, moneta aureus, ungarsk gylden, rhinsk gylden, guldgylden, dukat etc. Omkring 1661 foreslog møntmester Andreas Tymf, at man prægede en sølv-kreditmønt, der skulle gælde 30 groszy.

 

Disse mønter, som også kendes under navne som tymf, timpfe eller guldentympfe, er præget 1663-66 ved fire møntværksteder i et antal af over 6 mill. stk. Mønternes værdi stod på mønten: XXX Gro. Pol., dvs. 30 polske groschen; men den reelle værdi (14 groschen) var ca. 50% lavere. Disse mønter, der i første omgang reddede Polen, førte senere til ødelæggelsen af den polske økonomi og til en opsplitning af mønterne i henholdsvis »gode mønter« og »underlødige skillingsmønter« med et gensidigt omvekslingsforhold på 2:1.

 

Zloty mønten blev igen indført fra 1766, og den vejede 5,31 g med finhed 0.550 og en finvægt på 2,92 g, idet den var udbragt til 30 stk. på den fine kølnske mark og af værdi som 4 sølvgroschen. Denne zloty er præget 1766-1795. Fra 1815 var 1 zloty = 30 groszy = 15 russiske kopek; og 1 zloty mønten vejede 4,5 g med en finhed på 0.866. 1832 nedsattes vægten til 3,07 g med finheden 0.870. Efter Polens uafhængighed 1919 indførtes decimalsystemet, hvorved 1 zloty = 100 groszy. Den første 1 zloty 1924 er præget i Paris og har vægten 5 g med finheden 0.750.

 

Allerede 1929 blev mønten fremstillet i kobbernikkel og fra 1957 i aluminium. 1989 blev den til en lille 15 mm aluminium-mønt, men allerede da steg inflationen kraftigt og gjorde mønten overflødig.

 

Lit: W. Terlecki: The origin of the Polish Zloty and its History. (Polish Numismatic News 1961 s.114-122.

 


..

 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.052 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her