Barometer. Louis seize. A. Molinari, København. Kasse af mahogni med ornamentik af forgyldt træ (ABR).
(af gr. baros: vægt), kviksølv-b. opfundet 1643 af italieneren Torricelli og siden fremstillet iI store mængder, indtii det afløstes af fjeder eller metal-b. Det er navnlig eng. barometre fra 1680-1860, der er blevet populære antikviteter.
Betegnelsen kommer af det græske baros, som betyder vægt. Kviksølvbarometeret blev opfundet af italieneren Evangelista Torricelli i 1643 - i dets simpleste form kaldes det undertiden Torricellis rør. Siden er denne type blevet udviklet og forbedret en hel del. De mest efterspurgte b.-typer er utvivlsomt de engelske med en kviksølvsøjle på henved en meters længde indesluttet i et glasrør, der er anbragt i en mahognikasse. I Danmark kaldtes b. ofte tidligere for vejrglas.
I 1847 konstruerede englænderen Vidi det første aneroidbarometer, hvor det er atmosfærens tryk på en næsten lufttom tyndvægget metaldåse med rillet overflade, der sætter reaktionen i gang. Dåsens overflade er nemlig forbundet med en mekanisme, der bl.a. gennem fjedre forplanter dens sammenpresning eller udvidelse til en viser, der slår ud på en skala.