Bjergkrystal pokal. Augsburg 17. årh. (ABR)
Klar, farveløs kvarts, som bl.a. brydes i Alperne, Ural og Brasilien. Meget anvendt som smykkesten og til glas og lysekroner.
Bjergkrystal - en klar farveløs, gennemsigtig kvartsart, og vel en af de ædelstene, der har haft størst betydning for vor kulturhistorie overhovedet. Bjergkrystal er ikke synderligt sjælden, og den optræder undertiden i så store krystaller, at det har været muligt at bruge den til større kunstgenstande såsom statuetter, vaser, skåle og andre kar.
Man mente forhen, at bjergkrystal i virkeligheden var is, som var gennemtrængt af stenvæsker og hærdet samt at den med tiden kunne modnes til en diamant. Det er sikkert i denne egenskab af »is«, at man har anvendt den som kølende middel, og i velstående hjem havde man små »feberkugler« af bjergkrystal som blev lagt i munden på den syge for at tage hede og tørst, eller som holdtes i hånden mod feberen. Sådanne kugler kan man stadig finde samt nogle større, hvori der undertiden er urenheder som »fjer« eller »skyer«, de har været anvendt som spådomskugler.
Som prismer til lysekroner var bjergkrystal velegnet, men også til signeter, drikkeglas og saltkar. Tyske og böhmiske stenslibere var særdeles dygtige til at pryde dette materiale med fine slibninger, det var i virkeligheden for at erstatte bjergkrystal, at man arbejdede med böhmisk krystal og blykrystal. Også til optiske formål har bjergkrystal gjort tjeneste, og man har brugt den som erstatning for diamanter i gamle smykker. Man bør derfor altid undersøge ældre såkaldte diamantsmykker nøje, før man slår sig til tåls med, at stenene nu også virkelig er diamanter, i mange tilfælde skelnede man nemlig dengang ikke så nøje mellem de to stene.