Kukur

el. Schwarzwalderur med en gøg, der kukker i stedet for klokkeslag. Første gang fremstillet 1730 af Anton Ketterer i Schönewald. Kukurets blomstringstid lå o. 1800, da der fremstilledes ca. 400.000 om året.
Man kender ingen bevarede k., der er tidligere end sidste fjerdedel af 1700-tallet, men det påstås, at det allerede blev opfundet omkring 1730 af tyskeren Anton Ketterer i Schwarzwald. Omkring 1800 var der en stor produktion i såvel Tyskland som Schweiz og Holland. I store træk arbejdede man med modeller, som minder om de endnu kendte. K. opnåede takket være deres præcision og det utrolig robuste værk, stor popularitet, og medens man i begyndelsen havde lidt svært ved at tage dem alvorligt og mest brugte dem i barnekamre og lignende steder, rykkede de i anden tredjedel af forrige århundrede ind i salonerne.
Mange k. har kasser, der er med fint løvsavs- og fladsnitsarbejde, og nogle luksusmodeller har foruden den fremspringende kukker et spilleværk, evt. med små figurer, der drejer rundt på en skive ved timeslag.