o'palglas = mælkeglas, glasmasse tilsat hvidt farvestof,
kryolit eller andet.
Opalglas var omkring 1800-tallet en delvis fransk specialitet, fremkommet som en porcelænserstatning. Senere glas af denne art kaldes opalineglas.
Antagelig opfundet af Johan Kunckel omkring 1690. Gammelt opalglas er fremstillet ved at sætte benaske, der indeholder kalcium-fosfat til glasmasse, der dannes herved uendelig fine krystaller i massen, som gør den mælkehvid og uigennemsigtig. Moderne opalglas er farvet med kryolit. Opalglas kaldes også benglas eller mælkeglas.
Opalglas blev oprindelig mest brugt som en erstatning for porcelæn, siden hovedsagelig til belysningsglas, opalglas er også en del anvendt til små parfumeflaconer og lignende artikler.