(græsk drakon,
slange, latin draco) fabeldyr med slangekrop og vinger. Den firbenede, vingede drage stammer
fra mesopotamisk mytologi ligesom den mangehovede drage. I Kina oprindelig regn
symbol, senere: drage med de 5 klør kejsermagtens symbol og symbol for kosmisk
vitalitet.
Fabeldyr, som forekommer i de fleste landes mytologi i visse regionalt bestemte variationer. I Vesten f. eks. som et vinget dyr med kløer som en løve, ildspyende gab og hale i form af en slange. I den kristne ikonografi symboliserer den hedenskabet. I østen er dragen yndlingsmotiv i den kinesiske kunst, hvor den findes udstyret med horn og med kroppen dækket af skæl, en skikkelse endnu mere skræmmende, men undertiden også mere gøglende end den vestlige version. Den forbindes p.g.a. farverne grøn og blå med en frugtbarhedskult, og er ligeledes kejserens symbol.
En drage er en legendarisk skabning, typisk med serpentine eller
reptile træk, med funktioner i myter fra mange kulturer. Der er to forskellige kulturelle
traditioner af drager: den europæiske drage, der stammer fra europæisk folkemusik-traditioner
og i sidste ende relateret til græske og mellemøstlige mytologier, og den
kinesiske drage, med kolleger i Japan (nemlig den japanske dragen), Korea og andre
østasiatiske lande.
De to traditioner kan have udviklet sig hver for sig, men har påvirket hinanden
til en vis grad, især med den tværkulturelle kontakt i de seneste århundreder. Det
engelske ord "dragon" stammer fra græsk δράκων (Drakon), "dragon,
slangen med enorm størrelse, søslange".