ku'bisme (af latin cubus, terning; betegnelse først brugt af
kritiker 1908), malerskole, som omsætter naturformerne i geometriske figurer og
ordner disse efter ikke-naturalistiske, men billedharmoniske love.
Første kub, billeder i Fransk omkring 1908 af Braque og
Picasso, Der skelnes mellem facet-kubisme 1908-09, analytisk kubisme 1909-12,
fladekubisme efter 1913.
Picasso, Braque, Juan Gris og Léger.
Kubisme er en kunstretning, der opstod i Paris i beg, af dette årh. som en reaktion mod impressionismens og fauvismens improviserede, ofte tilfældige malemåde. Kubisme's teoretiske grundlag bygger på Cezannes ord om, at alle former i naturen kan føres tilbage til kuglen, keglen og cylinderen; dette blev udgangspunktet for Picasso, da han i 1907 skabte sit første kubistiske maleri omtrent samtidig med, men uafhængigt af Georges Braque.
Kubisme var oprindelig en streng, klassisk betonet billedarkitektur, baseret på lige linjer og geometriske former i en enkel farveskala (brun-grå-sort); men den udviklede sig i forskellige retninger: den første har man kaldt "facetkubisme"; kunstneren omskaber her f.eks. indtrykket af et ansigt både en face og i profil til forskellige konvekse og konkave brudstykker i et brudt og splintret mønster, sammenføjet i en arkitektonisk balance.
I den næste fase brydes motivet op i små, flade stykker, der sættes sammen som et dekorativt puslespil uden illusionær virkning. Derfra udvikler kubisme sig til en fri, farverig fantasikunst, hvor billedplanet bygges op af alle slags elementære former. Kubisme er dette århundredes mest revolutionerende isme. Mens Picasso snart søgte nye udtryksformer, forblev Braque tro mod dens ideer og udviklede - ligesom Juan Gris - en fornem dekorativ stil; hvorimod Fernand Leger med sine maskinfragmenter og sine robotagtige figurer repræsenterer en grovere og mere dynamisk kubisme.
I Danmark trængte kubisme igennem omkring 1917; dens betydeligste repræsentanter var Olaf Rude og Vilh. Lundstrøm, den første hældede mod den Braque'ske retning, den anden mod Leger.