Pantheon

(gr. pan: alt, alle; theos: gud = til alle guder). I den græske og romerske oldtid et tempel, der var dediceret til alle guderne.
1. Pantheon i Rom: påbegyndt år 27 f. Kr., to gange ødelagt af brand og genopført under Hadrian, Antonius Pius og Septimus Severus. Dette tempel forener den typisk romerske rotunde med en græsk facade (pronaos), bestående af 16 korinthiske søjler, som bærer den trekantede gavl. Cella'en, hvis diameter og højde er næsten ens (43 og 40 m), er dækket af en enorm kuppel. I VI. årh. blev P. omdannet til kirke, siden til begravelsessted for medlemmer af den italienske kongefamilie og berømte mænd (Victor Emmanuel II., Umberto L, Rafael etc.).
2. Pantheon i Paris: påbegyndt i 1764 af Soufflot, fortsat af Rondelet og afsluttet i 1812. Oprindeligt opført som erstatning for den gamle kirke Sainte-Genevieve. Fra 1791 anvendtes P. til bisættelse af berømte mænd (Mirabeau, Voltaire og J.-J. Rosseau ligger begravet i krypten); men den blev i 1806 påny anvendt som kirke, og først i 1885 atter helliget ovennævnte formål. I dag ligger bl.a. Victor Hugo, Zola, Marcelin-Berthelot, Jaures, P. Langevin, Louis Braille og J. Moulin begravet her.