Jade - jadeit
er ikke et, men to mineraler, som tilhører hver sin mineralgruppe, af udseende og karakter kan de dog være meget ensartede. Jadeit, som også kaldes »kinesisk j.« og iøvrigt stammer fra Burma, er et natrium-aluminiumsilikat, hvorimod nefrit er et silikat af kalcium, magnium og jern. Indtil over midten af forrige århundrede skelnede man dog ikke mellem de to arter.
Jadeit er en halvklar sten, den er ofte grøn, men også brunlige og hvide farvetoner forekommer, den hvide jadeit kaldes mutton fat. Jadeit i en perfekt smaragdgrøn farve går under betegnelsen kejserj. Der er lavet redskaber af j. ganske som vi herhjemme lavede dem af flint i stenalderen, dog er det nok hovedsagelig de kinesiske kunstværker af denne sten, der interesserer samlere, det kan være offerkar, symboler, kultredskaber, smykker, skrifttavler og meget andet.
Nefrit er oftest mere mørkegrøn end jadeit, den findes ellers i de samme farver, men den virker mere kompakt, og man kan ikke se så »dybt« i den som i jadeit. Nefrit er ellers brugt til stort set de samme genstande som jadeit, og den russiske ædelstenskunstner Faberge brugte den ofte til fremstillelse af elegante smådåser besat med guld, platin, brillanter osv. samt til at udskære forskellige dyrefigurer etc. i.
Jadeit findes i Burma, Sydkina, Japan, Tibet og Mexico. Nefrit optræder på New Zealand, i Schlesien, Alaska, Californien, Mellemamerika, Kina, Turkestan, Formosa og Sibirien.
Brugernes vurdering
4,6
(
5
stemmer)
Siden er blevet set 2.511 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.