En foldestolstype, som bl.a. var meget populær i renæssancen, og senere har været fremme med mellemrum. Navnet går tilbage til den romerske republiks tid, hvor statens tre øverste embedsmænd, curulerne, sad sådanne stole. Stolen går også under navnet: Dante-, Savonarola- eller florentinerstol, altså alle tre med tilknytning til Firenze.
Oprindelig en foldestol med to X-stillede bukke, der foroven er forlænget op og ender i hver sit armlæn. Mellem bukkene er udspændt et sæde af læder eller stof, hvis man da ikke har lagt en ramme med et polstret sæde på bukkene. K.'s folde-konstruktion fikseredes efterhånden, så det kun var udseendet, der kunne lede tanken hen på de gamle foldestole. K. var allerede brugt i middelalderen og meget muligt var det italienerne, der opfandt den, i hvert fald har den haft størst udbredelse der, men den kendes fra hele Europa. Florentinerstolen er nærmest den udformning af k. hvor der mellem de to bukkes endestykker er anbragt en række tremmer, dog bruges betegnelsen også om ganske almindelige k. Møblet kan være prægtigt udformet med billedskæringer eller intarsia.