Livets træ

i praktisk taget alle oldtidsreligioner menes livskraften at være knyttet til et træ, og træet symboliserer såvel langt liv som frugtbarhed. Nåletræet, der står med grønne nåle sommer og vinter, er symbol på evigt liv. Løvtræet, som taber bladene om efteråret og får nye om foråret, er genfødelsessy\mbol. Endelig er det blomstrende eller frugtbærende træ sindbillede på frugtbarhed.
L. forekommer ofte i kunst, ses f.eks. som udskåret eller m_let udsmykning på møbler, det optræder på vægfliser, vaser, på orientalske tæpper og mange andre steder. Inden for folkekunsten er træet ofte forvandlet til en buket blomster, men betydningen er den samme.
I østeuropa var det mange steder brug, at man ved bryllupper lavede et l. med stamme og fod drejet i træ. Ud fra stammen gik så metaltråde med kunstfærdigt formede frugter og blomster. Disse kan være opdrejede eller fremstillet af papmache og malede. Inden for højerestanden brugtes også livstræer, men her var deres konstruktion mere fornem. Der findes bl.a. bevaret »bryllupstræer« lavet af den russiske hofguldsmed P. C. Fabergé. Her er stammen af guld, bladene af sølv eller hvidguld, og blomster og frugter af ædle stene.