Udkitning af huller og revner

Krakeleringer i farvelaget regnes normalt ikke for at være skæmmende, og på et værdifuldt maleri gør man som regel ikke noget ved dem. De harmonerer trods alt med billedets alder, og udkitning eller overmaling af krakeleringer, især hvis de er omfattende, kan meget vel komme til at se værre ud end krakeleringerne i sig selv.
Det er imidlertid klart, at huller må kittes ud. Udkitningen kan udføres før eller efter rensningen af maleriet. Når den foretages efter rensningen, er der den fordel, at du bedre kan se, hvor der skal kittes ud, og du kan også bedre se overfladestrukturen og farven, der skal skal rammes. Hvis hullet går igennem lærredet, må dette naturligvis først lappes eller dubleres, før hullet kittes ud. Når »hullet« blot er en plet, hvor der mangler maling, kan partiet kittes op til farveniveauet med den valgte spartelmasse eller med ny maling (afhængigt af tykkelsen af det gamle farvelag).
Der findes mange slags spartelmasser.
Amatøren kan bruge kit, som har den fordel, at det er let at fjerne, hvis arbejdet skal laves om ved en senere lejlighed. Det er praktisk at kunne kitte et hul op med en spartelmasse, der har næsten samme tone som den omgivende maling. Spartelfarve kan tones med farvepigmenter, og »Acrylique Texture Paste« kan farves med akrylfarver, så man opnår en tone, der passer ind i billedet. Denne tidlige farvelægning vil gøre den endelige afstemning af farver lettere.
Hvis den originale maling er ret tynd, og lærredets korn derfor er synlige, kan lærredsstrukturen genskabes ved blidt at presse et stykke groftkornet lærred ned i spartelmassen, når den næsten er tør.
Der kan opstå meget brede revner i farvelaget på de steder, hvor den oprindelige maling har trukket sig sammen. Almindeligvis giver det ikke så gode resultater at kitte disse ud; det er bedre at »prikke« eller duppe maling ned i revnen for at få den til at falde i med omgivelserne (se trin 7).