Forskellige slags lim

Varm lim er mest korrekt at anvende på gamle møbler, men man må være hurtig og sikker, for limen størkner med det samme. Har et møbel været limet med varm lim tidligere, er det en fordel at fortsætte med denne. Al den gamle lim skal så ikke skrabes bort, for den nye varm lim opløser den gamle og går i forbindelse med denne.
En ulempe er at borebillen, som er en almindelig gæst i gamle møbler, ernærer sig ved den animalske varm lim. Man ser netop ofte spor efter borebiller i limfuger, og endda
somme tider hele boer i limningen på gamle møbler.
Kold lim, dvs. moderne hvid trælim, er dog ofte at foretrække for amatøren, som ikke er så øvet. Man har god tid - ca. fem minutter - før limen størkner, og man kan til og med fortryde efter limen er tørret ved at opløse den i vand.
Tokomponentlim er der sjældent grund til at anvende ved renovering af møbler.
Varmlimning: Limperler eller -plader, bestående af animalsk lim, opløses med lidt vand i en skål i vandbad i en tykbundet gryde, der holder på varmen. Konsistensen skal være tyktflydende.
I skålen: en træpind til at røre med samt et par pensler.