ådring, (tysk ader, åre) malet efterligning af naturtræ. Mange stole maledes i 1800-tallets begyndelse i en rødbrun farve, som skulle ligne mahogni, mens sædet kunne være malet sort for at imitere læder. I 1800-tallet købte de, som havde råd, møbler fineret med valnød eller mahogni - andre måtte nøjes med ådrede møbler, der skulle imitere disse ædle træsorter.
Almuens møbler havde ofte meget fantasifulde ådringer som ikke direkte efterlignede nogen bestemt type træ. Ofte var der mere tale om ådring blot for dekorationens egen skyld, end som egentlig træimitation.
Omkring år 1900 var ådringen på sit højdepunkt og malerne var utrolig dygtige inden for denne teknik. Ved århundredeskiftet var møblementer i eg højeste mode, og der udførtes selvfølgelig i forlængelse af dette megen malet egetræsådring.
Møbler er blevet malet om efter skiftende moder. I slutningen af 1800-tallet blev det moderne med stole i sort med gulddekoration, men i begyndelsen af 1900-tallet svingede moden over mod mere lyse interiører og mange møbler maledes om i hvidt med gulddekoration.
Pensler og andre redskaber som man brugte til ådring og kammaling. Gaffelpensler gav ådringseffekterne og fordrivere brugtes til at "udviske" farven med. En pisker, som især blev brugt til egetræsådring, en bølget pensel er god til birketræsådring og metalkamme til kammaling.