Ringpanser

allerede i jernalderen kendte man til r. som er opbygget af lutter små sammensmedede, kraftige jernringe. En skjorte af r. kaldes en ringbrynje. Efterhånden udvides den med hætte, lange ærmer og luffer, og »skjorten« går helt ned til knæhaserne. Dragten er nu blevet til en såkaldt hauberk, hvortil der endog undertiden hører ringpanserbukser.
Over for 1300-tallets mere slagkraftige våben er r. ikke tilstrækkeligt, og man supplerer med benskinner af jernplader samt et brystpanser af plade - evt. jernlameller fæstnet til læder. Omkring 1425 optræder de første egentlige pladerustninger, men på »svage« steder har man stadig stykker af ringpanser under, og selv op i 1600-tallet dækker et sådant ofte de ellers ubeskyttede dele af underlivet.
Efter at r. er opgivet som forældet i Europa, bruges den stadig i orientalske og asiatiske lande, og den indgår også i moderne skudsikre veste.