Åreladningsredskaber

indtil op i forrige århundrede var det meget almindeligt at årelade syge, for at det »dårlige« blod kunne komme ud. - Mange sunde personer fik også som forebyggelse foretaget åreladning, og det var almindeligt at årelade dyr. I forbindelse med åbningen af blodåren sattes der på mennesker en kop af metal, glas eller kohorn, den påsattes således, at der dannedes vacuum i den, og først når den var fyldt med blod kunne den atter tages af. Danske glasværker har fremstillet kopper til kopsætning, de har en rund kant med en lille vulst, buer en lille smule ud og er slebet flade i bunden, så de kan stå. Til mennesker er åreladningsknivene små, de er indsat i et messinghylster, hvorfra de ved hjælp af tryk på en fjeder frigøres og smækker ud, så de slår ned i åren. Der findes modeller med en hel række knive, som slår ud på en gang. Ikke sjældent er åreladningsknivene nydeligt udformede med lidt jernskårne mønstre på fjederen og graveringer på hylsteret, der normalt er af messing. Til kreaturer og heste brugtes mere simple foldeknive eller en fast kniv, alle med et tungeformigt blad, og det sloges ind i åren ved hjælp af en lille trækølle. Til at opvarme kopperne, så der kunne dannes vacuum, havde man en lille spritlampe med en lang tud - muligvis benyttedes den også til at flambere knivene med.