Vægge og skillevægge - Reparation af pudsskade

Glat underlag af beton, tegl el.lign. udkastes først med et tyndt lag af en stærk cementmørtel med tilslag af groft grus. Det kan være en cementmørtel C 100/550 eller en stærk bastardmørtel, KC 20/80/550 (se "Mørteler").
Kast mørtelen på og krads overfladen op med en træpind på kryds og tværs. Er underlaget ikke helt støvfrit, nedskrabes mørtelen igen og omrøres i baljen, inden den endnu en gang påkastes. Pudslaget må ikke trækkes på, idet det herved ikke trænger ordentligt ind i alle hulrum.
Ved blødt underlag tilpasses og fastsømmes et dobbelt lag kyllingenet eller bedre, et lag terracottavæv, der er et trådvæv, hvor alle kryds er belagt med en klump brændt ler. Nettet fastgøres med galvaniserede søm eller en hæfteklammepistol.

Oppudsning
Den normale pudstykkelse er 13-15 mm efter et eventuelt udkast, hvilket giver et forbrug på en sæk pr. 3 m2, eller 15-20 liter færdigblandet mørtel pr. m2. Tidligere benyttedes større pudstykkelser.
Kast mørtelen på den fugtede men ikke glinsende våde væg indtil der er nået en lagstykkelse på 12-15 mm. Der startes fra reparationen s kanter og arbejdes ind mod midten. Er pudslaget tykkere, stoppes her, og overfladen glattes rimeligt. Med en pind skæres riller på kryds og tværs i en dybde på ca. 5 mm. Lad pudsen tørre.
Ny mørtel blandes og kastes på indtil der er nået en lagstykkelse, svarende til den oprindelige. Glat overfladen med en retskede eller kadechen indtil den står glat. Lad reparationen tørre en times tid, hvorefter den glattes helt med et trækkebræt eller et fugtigt filsebræt, der føres i cirklede bevægelser. Pudsen gøres fugtig ved let stænkning med hvidtekosten.
Udglatningen med et trække- eller filsebræt, skal være så kortvarig som muligt, idet bevægelserne i mørtelen får et fedt kalkslam til at stige op på overfladen. Slammet forhindrer luftens indtrængen og dermed den mest gunstige hærdning.