Logo

El

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Forsyningen af el sker fra et forsyningsanlæg, der via elselskabets stikledning - i luften eller som jordkabel skaber strøm på el-måleren.
Overalt i Danmark er forsyningsanlæggene udført som et 4-leder-system, bestående af en nul-leder og 3 spændingsførende ledere (faser). Mellem nullederen og en af faserne er spændingen 220 v og mellem to faser er den 380 v.
For at beskytte elselskabets forsyningsanlæg, er der på stikledningen indskudt en sikring, som kun må udskiftes af en autoriseret installatør. Udskiftning af sikring sker dog sjældent, og når det sker, som oftest på el-selskabets regmng.

Udvidelse af installationen
Kræves der yderligere indlagt en fase, kan det være aktuelt at få flyttet el-målerskabet til en udvendig aflæsbar placering, som det forlanges ved nybyggeri. Hvis måleren anbringes bag en lem, skal denne mærkes "El-måler", og lemmen må ikke kunne aflåses, medmindre den er forsynet med rude.
El-målerskabet kan være af plast eller rustfrit stål. Hvis det indemures, bør der isoleres godt, specielt bag skabet, så der ikke dannes en kuldebro, og dermed misfarvning af den indvendige mur lige bag skabet.

Sikringer
Sikringerne er opdelt i et antal grupper, afhængigt af bygningens strømforbrug. Sikringerne beskytter en bestemt del af husets installation. Brænder sikringen over, bør alle de kontakter og afbrydere som tilhører gruppen slukkes. Når en ny sikring er indsat, tilsluttes apparaterne et ad gangen, indtil det defekte apparat afsløres ved igen at brænde sikringen over. Er der ikke fejl i det pågældende apparat, skyldes problemet en for stor belastning på netop denne gruppe.
En 6-amp. sikring kan bære en samlet effekt på 1320 watt (6 amp. x220 v). Det samlede forbrug kontrolleres ved aflæsning af forbruget (i watt) på hver af de enkelte tilslutninger.
Brænder sikringen over selvom alle installationer tilsluttet på gruppen er slået fra, er der fejl i den faste installation, og en fagmand bør straks tilkaldes idet der her kan være fare for en kortslutning.
Selvom der er slukket for afbryderen, er der strøm på en række ledninger. Ved arbejde i nærheden af el-installationer må det derfor tilrådes at slukke for de gruppeafbrydere som leverer strøm til området - og så naturligvis benytte håndværktøj, og ikke elektrisk værktøj, specielt hvis der er god jordforbindelse.
Forsøg aldrig at reparere sikringer, udføre indgreb i faste installationer el. lign. - ikke alene er det ulovligt, men det kan være forbundet med direkte livsfare. Tilkald en fagmand - det er også i længden det billigste!

Børn og el
Under leg lærer børnene at putte ting ind i huller og hvad er så mere naturligt end at bruge stikkontakter og forlængerledninger - de voksne gør det jo også. Der fås specielle pille sikre kontakter, hvor det kun er muligt at stikke noget ind hvis det gøres i begge huller på en gang. Det løser ikke problemet med forlængerledningerne, og samtidig er det kostbart at få alle kontakterne skiftet ud.
I stedet for kan alle stikkontakter sikres ved indsættelse af isolerede blindstikpropper der er vanskelige at trække ud. Men de skal indsættes hver eneste gang et stik har været benyttet, og hjælper naturligvis ikke hvis barnet river hanstikket i en benyttet stikkontakt ud. Her hjælper den pillesikre stikkontakt til gengæld - men ikke altid.

Ekstra beskyttelse HFI
Gruppeafbryderens almindelige smeltesikringer brænder normalt over ved fejl, men i visse tilfælde som f.eks. dårlig isolering, afbryder sikringerne ikke, da der ikke løber en strøm. Hvis man her rører ved den defekte installation, og hvis der er jordforbindelse, så strømmen kan løbe igennem en, vil det sandsynligvis medføre døden. For at forhindre dette skal der derfor udføres en ekstrabeskyttelse i form af jording, nulning, eller relæbeskyttelse. En relæbeskyttelse må dog ikke opfattes som en erstatning for de almindelige sikringer.
Den mest almindelige metode er at installere et eller flere HFI-fejlstrømsrelæer, idet jording ikke længere er sikker på grund af de mange VVS-installationer af plast.
Ekstrabeskyttelsen er et krav, men ikke en sovepude, idet en samtidig berøring af fase og nul-leder af HFI-relæet vil blive opfattet som en almindelig strømforbrugende genstand, og det kobler derfor ikke fra.
HFI-relæet, som er meget følsomt, kan slå fra, f.eks. i tordenvejr, eller ved almindelig sikringsoverbrænding. Husk derfor at indkoble relæet, før sikringerne undersøges for fejl, ligesom prøveknappen bør benyttes en gang om året. Virker den ikke, bør el-installatøren tilkaldes.
Ved bortrejse er det fornuftigt at træffe aftale om eftersyn af HFI-relæer efter tordenvejr el. lign. vejrsituationer, hvis køleskab, fryser eller varmeanlæg er tilsluttet. Det er praktisk at have flere relæer hvis el-forbruget er stort.

Tilladte arbejder
Ifølge loven må kun en autoriseret el-installatør udføre eller have ansvar for udførelse af fast oplagte el-installationer med tilhørende apparater og ledninger. Ikke-fagfolk har kun tilladelse til at skifte sikringer, sætte glødelamper i fatninger, samt reparere installationer som udgår fra en stikkontakt. Ved fejl i fast installerede lamper skal en autoriseret installatør derfor tilkaldes. Hvis en lampe som er tilsluttet loftsrosetten skal udskiftes, bør installatøren montere et specielt lampestik, hvorefter udskiftning af lampen bliver tilladt.

Husk at:
- afbryde kontakten og tage stikproppen ud ved grundig rengøring og eftersyn
- slukke, og om muligt, tagestikproppen ud ved udskift ning af glødelamper
- der aldrig må hældes vand på el-installationer
- der aldrig må benyttes defekte installationer
- kassere defekt el-materiel
- afprøve HFI-relæet
- der altid skal benyttes godkendt (D-mærket) materiel
- el-materiel kun må benyttes til el-installationer
- kontrollere at alle stik m.v. er fastsiddende
- der skal være ekstra sikringer, nemme at finde i mørke
- der aldrig må slås søm igennem ledninger
- der aldrig må skæres i hun-stikkenes kappe
- sikringer aldrig må "repareres"
- ledninger aldrig må "repareres" med isoleringsbånd
- der ikke må skæres i støbte han-stik
- der ikke må trækkes i en ledning for at få han-stikket ud af kontakten. Det skader ledning, stik og kontakt
- der kan være strøm på installationer, selvom afbryderen er slukket, der er spænding på nul-lederen ved ulig belastning.

El-apparater i baderum, eller som benyttes udendørs, skal være godkendt til dette brug, enten ved stænktæt udførelse, eller ved dobbeltisolering. Symbolet for dobbeltisolering er to firkanter inde i hinanden.
Ved montering af strålearmaturer skal man sørge for at der ikke er, eller kan komme, brændbart materiale ind foran glødetråden. Pas specielt på bevægelige dele som skabslåger og døre. Strålearmaturer monteres altid i mindst 2,2 m's højde.
Ved kortvarig benyttelse af udendørs installationer må disse gerne tilsluttes en stikkontakt hvis ledningen er brud- og slagsikker. Men en udvendig, vandtæt, ekstrabeskyttet afbryder må foretrækkes.
Havebelysning skal udføres af installatøren, hvis der ikke benyttes en godkendt transformator. Men så er det også tilladt selv at fremstille lamper m.v.
Boligens vedligeholdelse 3
El - Montering af stik og fatninger
El-installationen afbrydes helt ved at tage stikproppen ud af kontakten. Kontroller hver gang at der virkelig ikke er chance for at der stadig er strøm på.
Stikproppen skrues fra hinanden ved at løsne skruen(erne) med en egnet skruetrækker, der er til at holde om. Visse stikpropper er fabrikeret i et sammenstøbt stykke. Disse kan ikke adskilles og må kasseres. Der må aldrig skæres i den slags materiel.
Ledningen tages ud ved at løsne skruerne i trækaflasteren. Visse stik har ikke trækaflaster med skruer, men et profil i stikket er lavet sådan at ledningen ikke kan trækkes ud. Kontroller at den udvendige isolering ikke er fjernet på et for stort stykke, så trækaflastningen ikke virker efter hensigten. Specielt at der ikke stritter kobbertråde ud, der hvor ledningen er monteret. Lederens isolering skal nå helt frem til benet.
Er lederne for lange, eller isoleringen ødelagt af varme, afkortes ledningen et par centimeter inde med en skævbider . Herefter bides på langs ad ledningen mellem de to ledere. Klip i små bidder, og vær omhyggelig med ikke at beskadige ledernes isolering. Hvis det alligevel sker, klippes det beskadigede stykke af, og der begyndes forfra.
Når de to ledere har en længde som passer til stikproppen, skal disse afisoleres. Dette sker lettest ved forsigtigt at skære igennem isoleringen, hele vejen rundt om lederen, hvorefter isoleringen trækkes af med skævbideren. Der findes specielle afisoleringstænger til dette formål.
Når lederen er afisoleret, kontrolleres at der ikke er skåret kobbertråde over, eller at isoleringen er ødelagt. Den afisolerede leder snos og lægges dobbelt eller bides over i ca. 5 mm's længde, hvorefter den afisolerede del proppes ind i benet inden skruen strammes godt til.
Benene lægges ned i stikproppen og aflastningen spændes til. Proppen samles, og skal nå helt sammen i alle kanter uden vold. Ellers sidder ledningen i klemme.

Fatninger
Fatningen består af fire dele: aflastningsnippelen, fatningens nederste del, den strømførende del, og den øverste del, hvor glødelampen fastskrues. Køb ikke fatninger hvor der er strøm på gevindet til glødelampen.
Visse fatninger er forsynet med en lille låsepal, en fjeder der forhindrer den øverste del af fatningen i at skrues med ud ved udskiftning af glødelampen. Er fatningen ikke forsynet med en sådan låsepal, skrues fatningen godt sammen inden ny glødelampe monteres.
Den almindeligste funktionsfejl ved fatningen er løse ledere til den strømførende del, eller at soklen af glødelampen ikke får ordentlig kontakt med de to messingstifter der sidder på den strømførende del. Disse kan justeres med en skruetrækker når stikproppen er taget ud af kontakten.
Fatningen skilles ad ved at skrue den øverste del af, ledningen skubbes frem, så den inderste del løftes indtil den er helt fri af den underste. Ved samling af fatningen skal den inderste glide ned i en slids, så den ikke kan drejes rundt. Husk at spænde trækaflasteren, så lederne ikke rykkes ud af fatningen - ellers risikeres kortslutning og en ødelagt lampe.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.375 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her