Efterisolering - Isolering af ydervægge

Det varmetab det uisolerede hus lider gennem ydervæggene svarer til tabet gennem taget eller forbruget af varmt vand. Ved god isolering, tætning af fuger samt udbygning af vinduerne til tre lag glas, vil besparelsen i opvarmningsudgiften være mellem 50 og 65 pct. Der er altså god grund til, når først vinduerne er udbygget og taget isoleret, at gå i gang med ydervæggene.
Isoleringen kan ligge på tre forskellige måder. Enten inde i væggen, på ydersiden eller indersiden. Den første måde kan naturligvis kun benyttes hvis facaden er udført som hulmur. Udmuringsprocenten, dvs. hvor meget massivt murværk der er i en hulmur, enten i form af murbindere eller i udmuring omkring murens afslutninger mod vinduer m.v., spiller naturligvis en meget stor rolle for en hulmursisolerings effektivitet. Er der f.eks. benyttet mursten som murbindere, vil disse på tværs liggende mursten danne kuldebroer, der hurtigt kan misfarve væggen i pletter på størrelse med mursten. En hulmursisolering kan ikke afhjælpe eksisterende fejl i murværket, specielt fugt som stiger op fra fundamentet, som tværtimod nemt forværres med afskalninger og frostsprængninger til følge.
Det er derfor ikke altid den bedste løsning at få hulrumsisoleret. Men da det under alle omstændigheder er specialistarbejde, bør problemerne kunne afklares inden arbejdet igangsættes. Helst med en skriftlig erklæring sammen med tilbuddet.
Er der ikke sikkerhed for et rimeligt resultat med en hulrumsisolering, kan enten en indvendig eller en udvendig isolering etableres.
Den indvendige isolering kan forårsage skjolder på facaden. En udvendig fundamentisolering bør udføres samtidig med ydervæggenes isolering.
Der er i det hele taget meget der peger på at isolering af boligens mure kræver vejledning af en fagmand, der ikke repræsenterer et bestemt isoleringsmateriale/firma.

Udvendig isolering
At isolere udvendig er en god løsning, idet hele fladen dækkes så kuldebroer undgås. En yderligere fordel er at radiatorer, el-installationer, m.v. ikke skal flyttes. Til gengæld skal ventilationshuller m.v. naturligvis føres igennem.
Økonomisk set er udvendig isolering overkommelig. Men det er langtfra altid en æstetisk holdbar løsning, selv om visse huse ser ud til at kunne vinde herved. Ændringen af husets udseende må overvejes omhyggeligt, og der skal altid søges om tilladelse hos bygningsmyndighederne, så bygningsreglementets krav om bl.a. bygningens placering i forhold til byggelinier m. v. overholdes.
Problemerne er ofte koncentreret om en ny vinduesudformning, så isoleringslaget kan ligge beskyttet, samtidig med at et rimeligt lysindfald bevares gennem de meget tilbagetrukne vinduer.
Den udvendige isolering kan udføres på mange forskellige måder. Det endelige resultat kan f.eks. blive puds, træ beklædning, eller plader af enhver form, enten ubehandlede eller beklædt med en vandtæt belægning.
Træbeklædningen er den arbejdsmæssigt set nemmeste løsning, men det må tilrådes at udføre et prøvestykke omkring et vindue inden materialer til hele arbejdet indkøbes. Skulle resultatet og udseendet falde mindre heldigt ud, kan konstruktionen tages op til nyvurdering.
Der skal ikke lægges dampspærre, idet den massive mur virker som sådan. Alle træmaterialer bør være trykimprægnerede, specielt hvis tagudhænget ikke beskytter.
Isoleringslaget afdækkes med en vindtæt membran, der ikke må perforeres unødvendigt ved beklædningens montering. Perforeringer undgås bedst ved at sømme trælister oven på membranen og ind i det på væggen monterede træskelet. Herved sikres samtidig ventilation bag beklædningen. Jo "lettere" beklædning, jo større skal ventilationen være.
Det nemmeste er at isolere med 10 cm A-isolering, idet det normalt ikke er nødvendigt at øge tagudhænget. Den underliggende konstruktion kan enten være vandrette planker eller en trækonstruktion af såvel lodrette som vandrette planker. Fundamentet bør ligeledes isoleres.
Monteres 10 cm A-isolering på en massiv 35 cm teglstensmur, vil besparelsen være ca. 13 liter olie/m2 pr. år.

Indvendig isolering
Er ydervæggen massiv, eller ønskes en yderligere isolering, er det mest almindeligt at efterisolere indvendig. Herved opnås også en bedre lydisolering.
Rummets varmeakkumuleringsevne mindskes, samtidig med at der opstår problemer omkring radiatorer, elinstallationer, ventilationshuller, m.v. der jo skal flyttes indad i rummet. Der bliver altså mindre plads i boligen. Så det er værd at overveje om isoleringspengene kan benyttes på andre måder, f.eks. ved hjælp af forsatsvinduer eller isolering af lofter.
Kan ydervæggen i et rum kun delvis isoleres, opstår der problemer med kuldebroer, som hurtigt misfarver væggen, samtidig med at de forskellige overfladetemperaturer kan medføre kuldefald og dermed fornemmelse af træk. I sådanne tilfælde er der virkelig grund til at vurdere situationen inden arbejdet sættes i gang.
På samme måde som en udvendig isolering kan den indvendige forsynes med mange forskellige beklædninger, afhængigt af pladsforhold og husets arkitektur. Det mest normale vil være at isolere med 10 cm A-isolering, beklædt med gipsplader, afsluttet med maling eller tapet. Benyttes andre materialer, skal Bygningsreglementets krav til overflader opfyldes. Undersøg om der kræves byggetilladelse. I kolde og våde rum bør kun benyttes materialer der kan tåle fugt. Alt træ skal således være trykimprægneret.