Logo

Vinduer - udskiftning af vinduesruder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Udskiftning af revnede eller knuste vinduesruder er et almindeligt stykke gør-det-selv arbejde. Det er ikke svært, men tager tid og kræver stor omhu - især når det gamle glas skal fjernes - for at undgå at skære sig på glasset.
Hvis man tvivler på sine kvalifikationer til at udføre dette arbejde, kan man få en professionel glarmester til at gøre det for sig. Under forudsætning af, at man kan lukke åbningen af (f.eks. med træfiberplade), kan man tage vinduet ud af rammen og tage det med til en glarmester med henblik på at få nye ruder til det. Selv hvis man føler, at man er i stand til at udskifte ruden selv, bør man lade sin lokale glarmester skære glasset til for sig.

Den rigtige slags glas?
Normalt bør man udskifte ruder med den samme type glas som den rude, der er gået itu; dette vil for de fleste vinduer i hjemmet dreje sig om 4 mm glas. Kun små vinduer - eller f.eks. ruderne i indendørs småsprossede franske døre - kan have 3 mm glas, hvorimod store vinduer skal have 6 mm eller 10 mm glas.
Glasarbejde på visse "udsatte steder" (yderdøre af glas, store paneler ved siden af disse døre, store panoramavinduer og lavtsiddende glarmesterarbejde) skal udføres med sikkerheds glas, enten hærdet glas eller lamineret glas. Hærdet glas er fem gange stærkere end almindeligt glas og danner uskadelige stykker, hvis det skulle knuses. Lamineret glas består af to lag almindeligt glas samlet omkring et mellemstykke af plastic, der holder alt glasset på plads, hvis en af de to glasplader skulle gå itu. Lamineret glas har den fordel fremfor hærdet glas, at det er tyverisikret.

Hvis kittet indeholder for megen linolie, kan det klistre til hænderne og være svært at bruge. løsningen er at rulle kittet rundt på avispapir: Dette vil absorbere den overskydende olie. Fortsæt, indtil konsistensen er rigtig. Hvis kittet er tørret ud, gøres det blødt igen ved at tilsætte mere linolie. Kit kan renses af glas med denatureret sprit.

1. Tag vinduet ud af rammen og anbring det med ydersiden opad på et arbejdsbord, der er dækket med beskyttende klæde. Brug et stemmejern eller en glarmestermejsel til at fjerne det gamle kit. I den forbindelse vil man støde på tråddykkere, eller clips, der holder glasset på plads; disse fjernes med tang. Tag glasset ud af rammen. Husk handsker!

2. Bær beskyttelsesbriller til beskyttelse af øjnene, og brug et stemmejern og en træhammer til at fjerne de tilbageværende store stumper kit fra underkanten af rammens falsninger - undgå at skære i træet.

3. Anvend en skraber til at fjerne den tynde film af kit fra rammens falsninger. Når vinduet er helt rent, samles det gamle knuste glas omhyggeligt sammen og smides ud. Falsningerne gives et lag træg runder. Tag mål til den nye rude, idet der regnes med en tre mm fuge på hver side for både bredde og højde.

4. Når grunderen er tør, undersøges det, om den nye rude har den rigtige størrelse. Ælt kittet i hænderne indtil det er blødt nok til at arbejde med; lad en stribe med en tykkelse på 3 til 5 mm løbe langs med underkanten af falsningerne. Brug en spartel til at presse kittet ned og glatte det ud, idet eventuelt overskydende kit, der hænger ud over kanten, trimmes væk.

5. Indsæt glasset i rammen, idet der holdes et mellemrum på 3 mm hele vejen rundt. Pres forsigtigt glasset på plads indtil der trænger kit ud langs indersiden af vinduet. Hvis rammen sidder på plads, indsættes der først tændstikker langs den nederste vandrette falsning, så glasset ikke glider ned.

6. Anvend tråddykkere (eller clips for metalvinduers vedkommende) til at holde glasset på plads. Lad den flade ende af hammeren (eller den firkantede bagside af en glarmestermejsel) glide frem og tilbage over glassets overflade for at fæstne tråddykkerne slå dem ikke i, som var de søm.

7. Ælt kittet som før og rul det ud til en tynd pølse. Begynd i et hjørne med at skubbe kittet ind imod falsningernes kanter. Gå frem langs rammens kant og fortsæt med at lægge kittet ned og skubbe det på plads, indtil kanten er dækket hele vejen rundt.

8. En glat skråkant kan formes i kittet ved at holde en kitkniv i en vinkel på 45° med den lige kant mod kittet og trække kniven langs kanten. Der laves gering i hjørnerne ved at placere kniven diagonalt i midten og trække den væk fra hjørnet. Brug kniven til at fjerne eventuelt tilbageværende kit på glasset. Lad kittet tørre i mindst en uge, inden det males.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.494 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her