Logo

Maling - effektmaling med klud - rulning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Som en variation af effektmaling med klud kan man anvende yderligere men stadig nemme - teknikker til at skabe små forskelle i det endelige udtryk. Lasuren duppes let af, inden der anvendes stof til delvist at fjerne det øverste farvelag, og det sammenkrøllede stof rulles hen over overfladen i stedet for simpelt hen at blive duppet mod den.
Eftersom lasuren normalt tørrer hurtigt, kan der være god grund til at være to om arbejdet - en til at påføre lasuren og en til at føre kluden. Når materialerne indkøbes, skal man sikre sig, at de forskellige materialer kan anvendes sammen. Man må aldrig bruge produkter på olie basis og vandbasis sammen.
Man kan skabe et tilfældigt mønster ved at rulle stoffet hen over fladen i forskellige retninger, eller en udflydende stribeeffekt ved at rulle det ned over væggen.

1. Påfør det underliggende lag maling (se trin 1 under Effektmaling med klud). Til det øverste lag blandes produkterne sammen ved hjælp af en lille pensel. Brug fire dele emulsionsmaling til en del lasur. Ved lasurer på oliebasis tilsættes oliefarven lidt ad gangen.

2. Overfladen duppes let af med en malerrulle lavet af kortluvet mohair. Arbejd ikke på større flader end 3 kvadratmeter ad gangen. Fjern overskydende maling på rullen ved at tørre den af med rene, absorberende klude eller papir.

3. Krøl stoffet sammen som en cylinder. Hvis man ønsker at lave lodrette striber, rulles stoffet op og ned ad væggen, som var det en kagerulle. Forsøg at holde striberne parallelle og lad dem overlappe hinanden en smule.

4. Et tilfældigt udtryk opnås ved ganske enkelt at rulle stofrullen i forskellige retninger og folde den om med jævne mellemrum, efterhånden som den absorberer lasuren. Når stoffet bliver gennemvædet af lasuren udskiftes det. Lad det gamle stofstykke tørre, inden det smides ud.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.063 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her