primstav (oldnordisk prim, nymåne) stavformet trækalender
med indskæringer for helligdage etc.
Senmiddelalderlig kalender af træ, ofte formet som et sværd eller en spadserestok. Kendes overalt; på Nationalmuseet findes adskillige, den ældste fra ca. 1531; i Norge og Sverige fremstilledes primstave endnu et par hundrede år efter reformationen.
Primstaven var menigmands kalender, nødvendig for at kunne holde rede på årets tilbagevendende arbejder og festdage. Ifølge Jyske Lov skulle vårsæden være omgærdet inden pinse. Mærkedagene angaves ved symboler, f.eks. bonden svinger en le (høst), eller en nøgle (Peters helgendag) osv. Vigtigst var fastlæggelsen af de bevægelige fester.
Kirken vedtog tidligt, at påskedag skulle falde på 1. søndag efter 1. fuldmåne efter forårsjævndøgn (21. marts). Mens forårsjævndøgn lå fast, varierede døgnet for fuldmåne, og man brugte så de 19 gyldental som udgangspunkt. Gyldentallene 1-19 var baseret på en 19-årig månecyklus, svarende til 19 julianske år (235 måneenheder); ud fra årets gyldental kunne menigmand så udregne påskedag.
"Søndagsbogstaver" angav årets plads i den 28-årige solcyklus, som skal gennemløbes, før året begynder samme ugedag. A angav, at årets 1. søndag faldt på 1. januar.