Eilschous Boliger er et bindingsværkshus. Oprindeligt bestod det af to huse med i alt seks lejligheder. Det er opført af købmanden Peter Eilschou som lejelejligheder i Munkemøllestræde i Odense.
De blev snart omdannet til en stiftelse, de såkaldte Eilschous Boliger. Der kunne tre borgerlige enker og tre borgerlige jomfruer af præste- eller købmandsstanden fra Odense by og opland bo uden at betale husleje. Det var datidens private sociale foranstaltning.
Faktisk vedblev Eilschous Boliger i Munkemøllestræde at være stiftelse for trængte, enlige kvinder helt frem til 1920, hvor Odense kommune overtog boligerne og bl.a. brugte dem som husvildeboliger.
I 1929 og 1934 blev bygningerne revet ned af kommunen og gemt væk for at give plads til telefonselskabets nye, moderne hovedkvarter. Tømmeret fra den ene bygning menes at være blevet brugt til restaurering af H.C. Andersens barndomshjem.
Godt og vel tres år senere overgav Odense kommune de mange nedpakkede bygningsdele fra den anden bygning til Den Gamle By.
Eilschous Boliger og H.C. Andersen
”I vort Nabolav boede sammen Præste-Enken Madam Bunkeflod og hendes Mands Søster; de lode mig komme ind til sig, fik Godhed for mig, og jeg var hos dem den meste Tid af Dagen; dette var det første dannede Huus, hvori jeg fandt et Hjem,” skriver H. C. Andersen i ’Mit Livs Eventyr’.
Huset var Eilschous Boliger. Det var her H. C. Andersen, ud over barndomshjemmet, trådte sine barnesko og havde sit første møde med poesien. Det lå som genbo til hans hjem i Munkemøllestræde.