I ordlisten forklares betydningen af de fagudtryk, som benyttes i artiklerne Knob og knuder. Den omfatter udtryk, der bruges om reb, og udtryk, der bruges ved instruktion i knobbinding Den forklarer desuden en del specialiserede klatre- og sejlsportsudtryk. Under en del opslagsord henvises til artiklen Reb og brug af reb, hvor de er grundigere forklaret
ABEJDSBELASTNING
Den maksimale belastning, et reb må udsættes for under brug.
BELASTET REBDEL
Den rebdel der bruges til belastning af en klatreknude.
BLODKNUDE
En knude, der består af mange tørner, især lystfisker- eller klatreknuder.
BREMSENDE REBDEL
Den del af et reb, som bruges til at kontrollere mængden af slip på en knude, og som begrænser mængden af slip på en knude under et fald
BRUDSTYRKE
Størrelsen af den belastning, som får et nyt reb til at briste under forsøgsforhold. Sikkerheds-brudstyrken for et reb i god stand kan man udregne ved at reducere forsøgsbrudstyrken alt efter de omstændigheder, som rebet benyttes under.
BUGT
En del af et reb, der lægges dobbelt, så der dannes et åbent øje.
BÆNDSLING; BÆNDSEL
Sammenføjning af to reb eller rebdele ved ombinding med garn; betegnelsen for en sådan sammenføjning.
FALD
De tove, som bruges til at hejse eller nedhale sejlene på et skib.
FALDEREB
Udskæring i lønningen, hvorigennem man går om bord eller fra borde.
FASTE PART
Den resterende del af et reb, som ikke er umiddelbart i brug ved bindingen af en knude.
FIBERREB
Reb fremstillet ved slåning, i modsætning til flettet reb.
FIBRE
Tynde syntetiske eller naturlige tråde, som snos sammen til garner, hvoraf kordelerne snos. Naturfibre kan være bladfibre, frøuld, basttrevler, stængeltaver og bastfibre.
FINGODS
Reb eller line på 1-4 mm i diameter.
FIRSLÅET REB
Ses sjældent nu om dage.
FLETNING Kordeler eller garner, der væves eller flettes sammen i et regelmæssigt mønster.
FLETTET REB
Reb, der er fremstillet ved sammenvævning eller -fletning af kordeler eller garner.
GARN
(1) Naturlige eller syntetiske fibre, der er snoet til tråde.
(2) Søfolks betegnelse for snor.
GRÆSTOVVÆRK
Søfolks betegnelse for tovværk, fremstillet af kokosbastfibre.
HALVSTIK
En cirkel af reb omkring en genstand. Cirklen låses fast, ved at den ene ende af rebet er ført skråt over den anden.
HJERTE se Kalv.
HULPREN
(eng. Swedish fid) Et værktøj med et hult, tilspidset metalblad. Bruges til indstik af kordeltampe ved splejsning af stift reb.
HYLSTER
En yderklædning af vævede kordeler, der beskytter kernen i et reb. Kaldes også »strømpe«.
HØJELASTISK REB
Meget elastisk reb, der består af en elastisk kerne af gummi, omgivet af et flettet hylster, i reglen af nylonfibre.
HÅRDT SLÅET REB
Treslået reb, der er snoet meget stramt under fremstillingen, så det er stift og hårdt
INDSTIK
Indføring af en kordel under en anden.
KABELTOV Et tykt tov, som fremstilles ved sammensnoning af tre længder treslåede trosser. Kabeltov er som regel S-slået
KALV
Den midterste, tyndere kordel, som de fire kordeler i firslået reb er slået omkring Kaldes også hjertet
KASTELINE
En let line, der i den ene ende er fastgjort til en fortøjningstrosse, i den anden er vægtbelastet Den kastes fra en båd og bruges til at hale en fortøjnings- trosse i land med.
KERNE
Den indre del af et flettet reb. Består af parallelle, snoede eller flettede fibre.
KERNMANTEL
En betegnelse for klatrereb, der er fremstillet af en snoet kerne og et flettet hylster.
KINKE
En varig, uønsket og skadelig bugtning på et tov.
KLAMPE
Et tohornet stykke træ eller metal, hvorom man kan fastgøre et reb.
KLATRETAPE se Tape.
KNOB
Søfolks betegnelse for en knude. Udtrykkene knob og stik bruges i dag vilkårligt, udtrykket stik dog aldrig om kordelknob.
KORDEL
Del af et slået reb. Består af sammensnoede garner. Kordeler sammensnos til det endelige reb, som regel tre sammen.
KORDELKNOB
Knob bundet på et reb af de udsnoede kordeler i tampen.
KRYDSTØRNER
Ekstra tørner på skrå over surringer, taklinger eller bændsler. Krydstørner bruges til stramning af det tidligere lagte lag af tørner.
KVEJL; KVEJLE OP
Den pæne bunke cirkler, som reb rulles op i, som regel før det opmagasineres; den proces at lægge et reb i kvejl. Søfolk bruger udtrykket »at skyde tov op«.
KÆNTRE
Et udtryk, man bruger til at beskrive ændringerne i en knudes form, når den løsner sig eller glider under belastning.
LINEGODS
Betegnelse for reb på 4-10 mm i diameter.
LØBENDE RIGNING, se Rigning, Løbende
LØST SLÅET REB
Treslået reb, der er slået mindre stramt under fremstillingen, så det er smidigt.
MERLESPIGER En tynd, tilspidset metalkegle, der bruges til adskillelse af rebkordeler og til at løse vanskelige knuder op med.
OPKORTNING
Midlertidig forkortelse af en lang længde reb ved hjælp af bestemte stik.
PLATTING
Fladt flettet tovværk
RIGGER
En person, der har specialiseret sig i at rigge skibe.
RIGNING
Det arrangement af reb, master og rundholter, hvormed sejlene på et skib betjenes.
RIGNING, FAST
Ubevægelig rigning om bord på et skib.
RIGNING, LØBENDE
Bevægelig rigning, som styrer sejl og rundholter på et skib.
RINGSPIL
Det spil. man spiller om bord på et skib, hvor ringe af reb skal kastes ned over en fast pind.
RUNDHOLT
Betegnelse for en træ- eller metalstang, som bruges om bord på skibe.
RUNDTØRN
Ved en rundtørn forstås i denne bog en fuld cirkel, efterfulgt af en halvcirkel. lagt med en del af et reb omkring en genstand.
SEJLHANDSKE
En handskelignende læder- strop med en metaldup (jern). Man har den på hånden for at beskytte håndfladen, når sejlnålen skal presses gennem reb.
SJÆL
Et indlæg af hampegarn i kordelerne på fleksibel stålwire.
SKAMFILING
Når en længde reb er opflosset af at have gnedet i lang tid mod en ru overflade eller kant.
SKRUEKARABIN
Et ovalt, D-formet eller pære- formet snaplink med skruelås. Bruges af klatrere.
SKYDE OP
Søfolks betegnelse for at sammenlægge reb i en kvejl.
SKØDE
Et reb, der styrer et sejl
SLYNGE
En lukket ring af reb eller tape. En slynge kan dannes, ved at man binder rebets tampe eller tape med et fiskerknob eller en vandknude. En slynge kaldes også en strop.
SLÆK
Den del af et reb, der ikke er belastet, eller som løber frit.
-SLÅET Det antal kordeler, der er brugt til en platting, især med henvisning til et tyrker-knob, fx 3-slået, 5-slået osv.
SLÅET REB
Reb, der er fremstillet ved sammensnoning af kordeler.
SNONING
Den retning, kordelerne er snoet i slået reb.
SPADEKROG
En fiskekrog uden øje til trådning af fiskeline, men med affladet skaftende.
SPLEJSE; SPLEJSNING
Samling af to reb ved en speciel sammenfletning af deres kordeler; selve det færdige resultat
S-SLÅET REB
Slået reb, hvis snoninger følger nedstregsretningen i bogstavet »S«.
STIK
Knuder til sammenføjning (»sammenstikning«) af to længder reb eller til fastgøring af et reb til en genstand. Udtrykkene stik og knob bruges i dag vilkårligt, stik dog aldrig om kordelknob.
STROP, se Slynge.
SURRE; SURRING
Sikring af to eller flere parallelle eller krydsede pæle med en binding af reb; betegnelse for denne binding.
SURRINGSTØRN
En tørn, der bruges til sammenbinding af pæle som del af en surring
SVÆRT TOWÆRK
Reb, der er mindst 24 mm i diameter.
TAKKELGARN
Tyndt garn, ofte af nylon, som bruges til takling af en rebtamp.
TAKLING Speciel surring omkring en tamp, så den ikke løber op
TAKLINGSTØRN
En tørn, lagt omkring tampen på et reb som en del af en takling.
TALJEBLOK
Små hjul med furer i randen, placeret i en ramme. Bruges til at forøge krafteffekten eller ændre retningen på rebtræk.
TALJEREB
Det reb, som er udspændt mellem blokkene i en talje
TAMP
Den aktive rebende der bruges, når man binder en knude.
TAPE
Fladt, vævet bånd, fx forarbejdet til slynger, som benyttes af klatrere.
TERS Et lille stykke træ eller metal, der ved at stikkes gennem en åbning tjener til at holde noget sammen.
TOV
Søfolks betegnelse for alt reb over 10 mm i diameter.
TRESLÅET REB
Reb opbygget af tre kordeler, der snos sammen.
TROSSE
Betegnelse for svært tovværk, dvs. med en diameter på over 24 mm.
TRÆPREN
Et tilspidset stykke værktøj af træ, som bruges til adskillelse af kordelerne i et reb.
TØRN
Ved en tørn forstås i denne bog, at et reb føres omkring den ene side af en genstand.
UDSNOET
REB Reb, der er blevet adskilt i enkeltkordeler.
Z-SLÅET REB
Slået reb, hvis snoninger følger nedstregsretningen i bogstavet »Z«.
ØJE
(1) En cirkel. dannet af reb, der er krydset over sig selv.Også Sløjfe, løkke.
(2) En åbning i en knude.
(3) En permanent rebcirkel i enden af et reb.
(4) Den åbning øverst i skaftet på en fiskekrog, hvorigennem fiskelinen trådes.