En mønt er underlødig, når den ikke indeholder det fastsatte
kvantum ædelmetal. I ældre tid måtte møntmestrene stå til regnskab over for
kongen, hvis mønterne ikke var gode nok. Det var heller ikke ualmindeligt, når
man i 1300 til 1600-tallet efterlignede andre landes typer, at efterligningerne
næsten altid var underlødige, dvs. dårligere end forbilledet. Udtrykket bruges
også om småmønter, hvor forholdet mellem pålydende og den indre værdi
(metalværdi) er særlig stor på grund af en møntherres ønske om større profit.
..