kalder man mønter, hvis indre værdi (metalværdi) ligger
væsentlig under deres pålydende. I dag er praktisk taget alle mønter
kreditmønter. Tidligere var det ofte skillemønten, der var kreditmønt, og her
var det møntudstederen, der fik profitten. I lande med guld- eller sølvmøntfod,
eller med dobbeltmøntfod, var hovedmønten stort set af værdi som det indeholdte
metal, medens de mindre mønttyper næsten altid var kreditmønter, også kaldet
pengetegn.
..