En forordning, som sætter mønter eller andre betalingsmidler
(f.eks. sedler) ud af kraft, eller som indskrænker deres egenskab som
betalingsmiddel. At demonetisere vil sige at ophøre at bruge som
betalingsmiddel. I ældre tid skete det ofte, at man under feudale møntsystemer
demonetiserede gamle serier ved tvangsomvekslinger. I Tyskland fulgte en
demonetisering efter Kipper-og Wippertidens inflation i 1622.
I nyere tid er sølvet blevet demonetiseret ved forskellige
staters overgang fra sølv- eller dobbeltmøntfod (blandet møntfod, bimetalisme)
til guldmøntfod, og i allernyeste tid har man eksempler med de grønlandske
kreditsedler og mønter, som ikke kunne benyttes som betalingsmiddel mand og
mand imellem efter d. 31. oktober 1967, og de danske zink 1 og 2 ører, som fra 1.
april 1973 ophørte med at være lovlig betalingsmiddel.
..