Vægtfylde (Specifik vægt): Ved undersøgelse af mønter, der
mistænkes for at være forfalskninger, kan det være praktisk at kende stykkets
vægtfylde eller dens specifikke vægt, som den også kaldes. Den udtrykkes i gram
pr. kubikcentimeter. Vægtfylden for rent guld er 19,3; for rent sølv: 10,5 og
for rent kobber: 8,96. At måle og udregne vægtfylden og finheden er ikke svært
- kunsten ligger i at få målingerne nøjagtige.
Teoretisk kunne man bruge en balancevægt med to vægtskåle,
men resultatet er ikke altid nøjagtig nok. Derfor er det mest praktisk at
anvende en af de mere moderne analysepræcisionsvægte med een skål. Der skal
udføres tre målinger: 1. Vægt af mønt i luft (A), 2. Vægt af holder og mønt i
vand (B), 3. Vægt af holder i vand (C). Dernæst skal følgende udregnes: B-C = D
(vægten af mønt i vand) samt A-D = E (vægt i gram af fortrængt vand).
Ifølge Arkimedes lov vil mønten, når den kommer i vand, tabe
lige så meget i vægt, som den fortrængte væskemængde vejer, og da vands
vægtfylde er 1 gr./cm³, er E faktisk det samme som møntens rumfang i
kubikcentimeter. Vægtfylden kan herefter udregnes som A (vægt af mønt)/ E
(møntens rumfang).
Desværre er mønter ikke fremstillet af kun eet materiale,
men ofte en blanding af to eller flere metaller. Guld og sølv er ofte legeret
med kobber. Man kan så enten gå ind i tabeller og ud fra vægtfylden aflæse
finheden, eller man kan selv regne den ud.
Lit: Peter
Flensborg: Viden om mønter, Kbh. 1979 s.76-78; Oddy & Hughes: The Specific
Gravity Method for the Analysis of Gold Coins i Methods of Chemical and
Metallurgical lnvestigation of Ancient Coins, London 1972 s.75-87.
..