(tysk kombineret af
»Biedermann« og »Bummelmeier«, to spidsborger-typer i tidsskriftet »Fliegende
Blätter«) den borgerlige empire i Tyskland og Østrig 1820-60.
Tysk-østrigsk sen-empire fra ca. 1820 - ca. 1860. Navnet er en kombination af Biedermann og Bummelmeier, som var satirer på to spidsborgere i humoristbladet »Fliegende Blätter«.
Ikke mindst inden for møbelkunst og rumindretning gør biedermeier sig gældende. De kraftige tyske empireformer viger for en klar, nøgtern enkelhed med et vist hyggeligt præg. Linjeføringen er ofte blødt, behageligt buet, og det er fornuftige brugsmøbler, der dominerer. Ikke sjældent anvendes der beslag af forgyldt bronze, men især inden for møbler til middelstanden sparer man ofte på de kostbare træsorter - især hvor det alligevel ikke bemærkes. Medens således kopstykke, evt. rygsprosse og forsarg på en stol er af mahogni, kan sider og ben meget vel være af bøgetræ, der er indbejdset i mahognifarve.
I Nordtyskland var biedermeier møblerne stærkt påvirket af engelske forbilleder og med let svungne, smalle ben. Betrækket på stolesæderne var næsten altid sort hestehår. Idealet er her mørk mahogni. - I Vest- og Sydtyskland derimod går man mere ind for lyst frugttræ, og langs kanterne indlægges der undertiden med ibenholt eller sortbejdset træ. Formgivningen er ofte tungere inden for disse områder, og der forekommer gulerodsben under nogle møbler. Bordene er ofte runde eller ovale, har høj sarg og fire ben eller stamme, der måske for neden splitter ud i tre ben.
Ud over møbelkunsten satte biedermeier stærkt præg på klædedragten.