Borgenes konstruktion

De første borge blev bygget som fæstningsanlæg for en lokal borgherre og hans riddere. Borgene var beregnet til forsvar mod besættelsestropper, eller de skulle afskrække lokale beboere fra angreb. Disse borge var ikke velegnede som boliger. Efterhånden blev de private fæstninger udvidet med tilbygninger for at skaffe plads til forråd og forsyninger. Med tiden smeltede fæstning og bolig sammen, og borgherren og hans familie opholdt sig på borgen i kortere eller længere tid.

Da boligen for alvor rykkede ind i borgen, blev der indrettet bryghus, vaskehus, bageri til fremstilling af frisk brød, værksteder, hønsegård og stalde.
Fornyelserne fortsatte med, at der blev anlagt større og stærkt befæstede åbne områder. Der blev bygget ringmure, som omkranse de kål- og frugthaver, fiskedam og turneringsplads. På turneringspladsen blev hestene trænet, og soldaterne holdt kampøvelser. I ringmuren blev opført tårne for at styrke befæstningen; men også for at have ekstra muligheder for indkvartering af tjenestefolk, arbejdere og gæster.
I selve borgen blev boligforholdene langsomt forbedret. På stenvæggene i den store hal blev der anbragt gobeliner. Ikke blot til udsmykning, men ogsåfor .at holde trækken ude. Der blev indrettet særlige værelser til borgherren og hans familie. Her kunne de være i fred for støjen i den store hal, som var samlings- og spisested for borgens mandskab. Fra omkring år 1200 fik borgen primitive toiletter. De var blot et hul i borgmuren - Latrin. Livet på borgen var blevet mere komfortabelt!

Ringmurene omkring borgen var ofte flere meter tykke og bestod af mange lag sten. Murene var forsynet med tårne, der styrkede befæstningen. I tårnene var der kvarterer for tjestefolk eller værelser til gæster. Nær ringmurens top løb skyttegangen, hvor vagtposterne havde god udsigt, øverst var muren gennembrudt af skydeskår, der gav bueskytterne mulighed for at beskyde fjenden, mens de selv var i sikkerhed.

De fleste borge var indrettet med en række faciliteter. Der var brønd til drikkevandsforsyning. En vindmølle malede borgens korn til mel. I kapellet var der mulighed for bøn og andagt.

Hvis borgområdet inden for murene var stort nok, kunne der være plads til husdyr som høns og grise. Husdyr var en kærkommen mulighed til at få frisk kød. Samtidig var de et vigtigt supplement til husholdningen, hvis borgen blev belejret, eller hvis vejene var ufremkommelige pga. fjendtlige tropper, mudder eller dyb sne. Grise og høns kunne endvidere æde en del af affaldet.

Borgene blev ofte tegnet af berømte arkitekter. Vi ved noget om deres arbejdsmetoder, fordi der er bevaret flere af deres tegninger og arbejdsbeskrivelser. Villard de Honnecourt var arkitekt i Frankrig i 1200-tallet. Hans notater og tegninger viser, hvordan der blev udarbejdet nøjagtige beskrivelser af hver enkelt bygning. Som arkitekt søgte han at opfylde borgherrens ønsker samtidig med, at han tog hensyn til økonomi og byggested. De Honnecourt konstruerede .også maskiner, der skulle lette byggeriet. Men vi ved ikke, om de blev fremstillet, og hvordan de virkede.