Føniks afbilledet i en bog over mytologiske væsner af F.J.
Bertuch (1747-1822).
(græsk: egentlig føniker)
i græsk myte en fugl, som hvert 500 år brændte sig selv og genopstod af asken.
I kristen kunst symbol på opstandelsen.
Fugl Føniks er et fabeldyr fra persisk mytologi, hvor den er
et symbol på genfødslen. Den forekommer også hos de gamle grækere, romerne og
ægypterne. Navnet Føniks kommer af græsk phoinix, der betød "purpur",
og også er ophav til navnet Fønikien, da indbyggerne der netop handlede med det
populære røde farvestof.
I senere tolkninger er fuglen også blevet symbol på
genopstandelse, udødelighed og liv efter døden. Fuglen lignede en hejre, og var
ofte motiv på de romerske kejseres mønter. Ifølge sagnet levede kun et enkelt
eksemplar af fuglen ad gangen, og den dukkede kun op med mellem 500 og 1.000
års mellemrum. Dette gav anledning til en teori om, at der var tale om en komet.
Man sagde om fuglen, at den brændte sig selv i sin rede. På
et tidspunkt herefter genopstod den så af sin egen aske og rejste sig højt på
himlen. Dette bruges i dag i overført betydning, når man taler om fugl Føniks
eller Fønix