Logo

Hispano moresque

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hispano moresque

Hispano moresque - tallerken. Spanien 17. årh. (ABR).

 

Det nævnes, at man allerede i 1200-tallet fremstillede lustreglaseret keramik i Spanien. Der er imidlertid intet bevaret heraf, og man kender derfor meget lidt til dets karakter. - Antagelig har det drejet sig om ret primitive varer. Først fra det 14. århundrede har man sikker viden om de varer, som fik navnet h.m. De blev fremstillet i Malaga af mauriske pottemagere, og blev snart meget yndede på grund af deres fornemme lustreglasur. Blandt de mest fremragende eksempler på den mauriske keramiske kunst i Spanien er alhambra vasen.
Efterhånden begyndte også kristne pottemagere at arbejde med h.m. og på Valenciaegnen, i Manises og Paterne opstod en blomstrende keramisk virksomhed. En del store smukke fade herfra dateres til omkring år 1400 og omtrent samtidige er nogle albarelli med spanske og italienske adelsvåben.
Manises blev det førende fremstillingssted for h.m., og omkring 1500 var varerne herfra så estimerede i Europa, at kun Vatikanet og de førende fyrstehuse kunne komme på tale som aftagere. Indtil slutningen af 1500-tallet blev den smukke kvalitet holdt. Så kom en nedgangsperiode, og der opnåedes aldrig siden så fornemme resultater som i den »store periode«. Teknikken gik imidlertid ikke i glemmebogen, og der er fremstillet h.m.-lignende varer til op i vor tid.
Blandt produkterne kan nævnes vaser, der har trompetsvejfende hals og vinger i stedet for hanke (alhambratype), ligeledes alharem, kander med skænkepibe, lågboller, fade og vægfliser. Skærven er rødlig og glasuren flødefarvet tinglasur. Dekorationerne er i lustre og mørkeblå eller - sjældnere purpurblå. Tidlige h.m.-varer har for lustrens vedkommende et gyldengult eller gyldenbrunt skær, det skyldes, at lustren byggede på sølv-forbindelser. Senere, hvor lustren er en kobberforbindelse, bliver farven varmere, rødlig.
Dekorationerne var oprindelig arabesker, arabiske skriftbånd og dyr og fugle. Senere indgår europæisk gotisk ornamentik, heraldik, kristne symboler og inskriptioner. På albarelli og fade ses ofte et vinrankemotiv. På sene stykker kan der også være tale om reliefudsmykninger.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 993 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her