Kasserolle

et koge- og stegekar med flad bund og udstyret med stjært. Man kender k. i flere materialer, men messing, kobber og jern hører til dem, man hyppigst støder på. Til fornemmere brug kendes også sølvk.
I de åbne ildsteders tid havde nogle k. tre ben, så de kunne stå over gløderne - andre mangler ben og måtte derfor anbringes på en fri trefod. K. fra komfur-tiden, hvilket gerne vil sige forrige århundrede og begyndelsen af dette, har gerne en fast ring om korpus, så de kunne stå fast i ildhullet.
Da varmen breder sig godt i såvel messing som kobber, har man ofte givet sådanne k. en stjært af andet materiale. Blot der sker et »materialespring« nedsættes de varmeledende egenskaber væsentligt, derfor kan man godt fmde kobberk. med messingstjært. Nok så hyppigt har man dog brugt jern, som er en decideret dårlig leder, til
stjært, eller man har udformet stjærtens nederste del som en hyl se hvori er stukket et træsk af t. Sølvk. har gerne skaft af ædeltræ eller ben.
For at undgå spanskgrøntforgiftninger er k. af kobber og messing altid med indvendig fortinning.
Til de fleste k. har der engang hørt et låg, men det er for det meste gået til i tidens løb.
Sølvk. brugtes i herskabshuse, man kunne tillade sig at sætte dem ind på bordet og servere direkte af dem, og man kunne anbringe dem over et fyrfad eller en spritlampe og i de spisendes påsyn give retten en finish deri.