Middelalderlig svensk kassestol med sider og ryg udfyldt af rigt drejede ribber
En primitiv stoletype, som har været i brug siden oldtiden. Den består ganske enkelt af en kasse, hvor en side er forlænget op til ryglæn og to andre til armlæn. Det er denne stoletype, som man i romansk og gotisk tid ofte ser udformet som et prælatsæde eller højsæde, og som i gotikken kan være overdådigt udsmykket med skæringer og med ryggen endende i en flot spidsbuet baldakin. Ofte er sædet til at løfte op, og man har kunnet opbevare forskelligt, bl.a. værdigenstande, deri. Når man »sad på guldet«, havde man meget muligt anbragt det i og sig selv på en kassestol. Inden for højerestand går k. af mode i renæssancen, modellen fortsætter dog som natstol med en rund udskæring i sædet lukket af en opløftelig klap. Man havde så en latrin spand stående i kassen. Natstolen beholdt sin betydning indtil vandklosetter over midten af forrige århundrede blev almindelige.
På landet, hvor man havde brug for praktiske møbler, beholdt man k. til langt ned i forrige århundrede, man gemte dyner etc. under sædet, eller brugte kassen som høkasse til at holde gryder og potter varme i.