Middelalderens kampe

Middelalderens kampe blev udkæmpet af riddere til hest og af fodfolk-soldater med buer, spyd, lanser og armbrøster. Disse mænd tilhørte to forskellige "klasser". Ridderne kom fra overklassen, og det var der to væsentlige grunde til. For det første var det dyrt at blive ridder. For det andet gjaldt den regel de fleste steder, at en mand kun kunne blive ridder, hvis hans far var ridder. Men konger, der manglede riddere i deres hær, gjorde, hvad de kunne for at få gjort alle velhavende unge mænd til riddere. De afkrævede dem tilmed bøder, hvis de undslog sig. Ridderskikken uddøde i 1400-tallet.
En ridders kampudstyr bestod af sværd og skjold, rustning og stridshest. Udstyret var meget kostbart og kunne let løbe op i et beløb, der svarede til 100 årslønninger for en arbejder. Ridderne betalte selv for alt. De skulle ovenikøbet møde med deres egne soldater, når der blev krig.
Mange riddere og borgherrer måtte kæmpe i kongens krige uden at få nogen direkte betaling for det.
Til gengæld havde de ret til at eje jord på kongens landområde. I 1200-tallet begyndte ridderne dog at få penge for at gå i kamp, og i 1300-tallet dukkede de første professionelle soldater op. De fleste af dem øjnede chancen for at blive rige. Plyndring af fjendens område var nemlig en del af lønnen, og både soldater og riddere havde ret til at kræve løsepenge for at frigive fanger.