Spansk billon- eller kobbermønt præget fra omkring 1500tallets begyndelse. Billon cuartoen havde en værdi af 4 maravedis, og den
tilsvarende billon medio cuarto var lig 2 maravedis. Cuartos i kobber svarer
stort set til maravedi. Under Carlos II (1665-1700) er for Navarra udmøntet
cuarto=4 cornados.
I 1700 tallet blev den udmøntet til brug i Pamplona i Nordspanien.
Fra 1771 er den præget for Manila på Filippinerne og fra 1802 for Caracas i
Venezuela. Under den franske okkupation af Barcelona og Catalonien lod Napoleon
præge ½, 1, 2 og 4 cuartos, og efter besættelsen er der under Fernando VII også
præget en 6 cuartos for disse områder. 4 cuartos=1 sueldo, og 6 sueldos=1
peseta. Mønten er sidst slået i 1848.
..