Sicilien, Syrakus: Dekadrakme (400-390 fKr.) signeret cif
Euainetos.
Antik græsk 10 drakme sølvmønt. De første blev præget i
Athen mellem 490 og 468 f.Kr., dvs. under 1. og 2. perserkrig. Denne udmøntning
må have været stor, idet alle kendte stykker på to nær er præget med
forskellige stempler. I Syrakus er ligeledes præget dekadrakmer. Den første
serie i 480 f.Kr. eller senere til minde om sejren over den kartagiske
landgangshær. Kort efter 409 f.Kr. fulgte en omfangsrig serie til minde om
sejren over den athenske hær og det athenske sammenbrud på Sicilien.
En del af de prægtige mønter er signeret af stempelskærerne
Kimon og Euainetos. Der findes også dekadrakmer fra Akragas, og Alexander d.
Store lod ligeledes præge disse store mønter af samme type som hans
tetradrakmer.
..