Logo

Para

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Para: Tyrkisk møntenhed indført 1623. Det var oprindelig en 1,1 g sølvmønt. Fra 1757 er det en 0,52 g billonmønt, og vægten falder jævnt til den 1829-39 er nede på ca. 0,08 - 0,15 g med en finhed på 0.170. 1844 indførtes et nyt møntsystem, og herefter er alle para-mønter (1, 5, 10, 20 og 40 para) i kobber. 40 para = 1 piaster (ghrush, kurus). Fra 1861 er 5 para mindste møntenhed, og i 1911 er den af nikkel. Ved decimalsystemets indførelse blev 10 para mindste møntenhed i 1940 og blev til en aluminium bronze mønt. 1942 forsvandt den, fordi den var for lille og erstattedes af mønter i kurus-værdier, idet 100 kurus = 1 lira (tyrkisk pund).

 

En række andre lande, der har været under osmannernes indflydelse, har ligeledes anvendt para som møntenhed. Det gælder Ægypten, Sudan, Irak, Hejz og Nejd (Saudi Arabien), Syrien, Tripolis (Libyen) og Krim.

 

I Moldavien og Vallakiet, der i dag er det meste af det moderne Rumænien, men som i mere end 300 år var en tyrkisk vasalstat, har man sidst under ukrainsk okkupation fra 1768 til 1774 udsendt bronze-para og 2 para stykker fremstillet af bronze fra erobrede tyrkiske kanoner.

 

Serbien og Montenegro, der ligeledes i mange hundrede år var under tyrkisk indflydelse, har under deres selvstændighed brugt para som møntenhed. I Serbien var 100 para = 1 dinara, og i Montenegro var 100 para = 1 perper. Efter oprettelsen af Jugoslavien blev det fælles møntsystem, at 100 para = 1 dinar.

 

På de Ioniske Øer er der under engelsk styre 1814 kontramarkeret en del spanske og sicilianske mønter med værdierne 25, 30, 50 og 60 paras.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.658 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her