Efterisolering - Materialer

Der findes i dag en række gode og nemme isoleringsmaterialer, også mange danskproducerede. Ved valget bør der specielt tages hensyn til isoleringsevne og brandbarhed.
Brandbare materialer bør ikke benyttes til indvendig isolering samt til isolering af lofter, skråvægge og tagrum.
Isoleringsevnen udtrykkes ved en K-værdi og en lambda-værdi. K-værdien angiver hvor stor en varmemængde, målt i watt der i løbet af en time strømmer gennem 1 m2 af konstruktionen, når temperaturforskellen mellem udvendig og indvendig er 1°C. Jo mindre K-værdi, desto bedre isolerer konstruktionen.
Lambda-værdien er et tal der udtrykker hvor godt et materiale leder varme, dvs. hvor stor varmemængde, målt i wh, der i løbet af en time ledes gennem l m3 af materialet med temperaturforskellen 1°C mellem den ene og den anden side. Jo mindre lambda-værdi, desto bedre isolerer materialet.
De to tal udtrykker således henholdvsis kostruktionsegenskab og materialeegenskab.

10 cm mineraluld type A: A-værdi 0,039 svarer til 3,9 liter olie/m2
10 cm mineraluld type B: A-værdi 0,045 svarer til 4,5 liter olie/m2 ,
10 cm hulrumsfyld, mineraluld: A-værdi 0,047 svarer til 4,7 liter olie/m2
10 cm løse lerklinker: A-værdi 0,100 svarer til 10,0 liter olie/m2
10 cm letbeton: A-værdi 0,200 svarer til 20,0 liter olie/m2

Det ses at mineraluld type A varmeisolerer ca. 5 gange bedre end letbeton, hvilket skyldes at mineralulden indeholder væsentligt mere stillestående luft. Men det kræver naturligvis at tykkelsen overalt er 10 cm. Er materialet presset sammen til 5 cm, isolerer det ikke bedre end hvis det var en 5 cm isolering.

Efterisolering - økonomi
Den bedste investering en husejer kan foretage er en god efterisolering. Den årlige besparelse vil være stor, trods den store engangsudgift. Lejere har samme fordel som ejere, idet husejeren som regel sender varmeudgiften videre til lejerne. Betales efterisolering over huslejen, vil denne stige, men til gengæld bør varmeregningen blive væsentlig mindre. Dette kræver naturligvis at der er et rimeligt forhold mellem de investerede penge og den besparelse der kan opnås. Derfor er det nødvendigt at undersøge hvor den mindste investering skaffer den største besparelse.
I det almindelige hus forsvinder varmen ud gennem alle ydre flader med ca. 1/6 til hver del: tag, vægge, fuger, vinduer, gulv og varmt brugsvand. Hver del kan mindskes for sig, men det er f.eks. betydelig dyrere at mindske varmeforbruget ved varmegenvinding af varmt brugsvand end det er at udbygge vinduerne til tre lag glas.
Den største økonomiske besparelse fremkommer normalt ved at gøre lidt ved det hele, men jo mere der er gjort, desto dyrere er det at opnå yderligere besparelser.

Et eksempel:
Forsvinder i dag 15 liter olie/m2 gennem det uisolerede loft, vil en 10 cm isolering med mineraluld type A reducere forbruget til 4 liter/m2. En stor besparelse med et lille
materialeforbrug. øges isoleringen til 20 cm, dvs. den dobbelte investering i materialekroner reduceres forbruget til ca. 2 liter/m2. Ved 30 cm er forbruget ca. 1,3 liter/m2 og ved 40 cm ca. 1 liter. Dvs. at pengene til de første 10 cm isolering er givet langt bedre ud end pengene til de følgende 10 cm.
Principielt kan der ikke overisoleres, men selv ved en korrekt isolering kan der tætnes så effektivt at luftkvaliteten forringes med dårligt indeklima til følge. Der skal udluftes kortvarigt men regelmæssigt, gerne flere gange om dagen og helst med gennemtræk, hvis der ikke installeres et mekanisk udluftningsanlæg. Dug på indersiden af termoruder betyder at der ikke udluftes tilstrækkeligt.