Det Tysk-Romerske rige, Maximilian I (1486-1519): Batzen 1518.
Sølvmønttype, der fra slutningen af 1400-tallet fik stor
udbredelse i Schweiz og Sydtyskland. Handelen havde på dette tidspunkt et behov
for en mellemstor sølvmønt, hvilket bevirkede knaphed på de saksiske og
bøhmiske groschen mønter. Derfor begyndte man i Schweiz at præge dicken (i Bern
præget fra 1482), der var en efterligning af den italienske testone.
Dicken-mønten kunne dog ikke dække behovet og var ikke rentabel, og eftersom
den havde en værdi af ca. 1/3 taler, var der stadig behov for en
groschen-lignende mønt. En sådan blev præget første gang i Bern i 1492 og andre
kantoner, og sydtyske områder fulgte efter. Mønten var en dobbelt plappart (blaffert=½
groschen) til 4 kreuzers værdi, hvorfor der gik 18 batzen på en taler til 72
kreuzers værdi. Disse mønter fik snart navnet rollbatzen og senere blot batzen.
Ordets oprindelse er sikkert bjørnen, der var motivet på
mønterne fra Bern. Der var dog stor forskel på de forskellige batzens indre
værdi, og værdien af flere blev hurtig nedsat. En særlig dårlig batzenprægning
begyndte efter 1500 i Salzburg. Indtil midten af 1530'erne blev prægningen
endnu hyppigere, men også dårligere. Fra at have haft et sølvindhold på 1,87 g,
faldt det til ca. 1,44 g, og mange af de gode groschen mønter er ommøntet til
underlødige batzen. Salzburg prægede endnu i 1700-tallet et 4 kreuzer stykke,
der benævnes Batzen. Der er også præget flerdobbelt, som f.eks. 12 og 24 kreuzer,
der benævnes dreibätzner og sechsbätzner. I Schweiz brugte man i de enkelte
kantoner batzen som møntenhed indtil 1850, hvor 1 B. blev 10 rappen. 10 rappen
stykket kaldes den dag i dag batzen i den tysktalende del af Schweiz.
..