I 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet var
blafferten i Nordtyskland og i de gammeldanske hertugdømmer, således slog Frederik I blaffert i Slesvig. Fra Chr. III's tid slog man også blaffert i Danmark, finvægten skulle være 0,15 gram. Indtil 1602 var blaffert af sølv og en brakteat, men nu udsendtes den som tosidet kobbermønt; det var i øvrigt også sidste gang, man prægede blaffert herhjemme. Også i Sydtyskland har man haft blaffert, en bred hulpenning af 2 penninges værdi, bl.a. præget
i Flensborg i Slesvig.
Danske blafferter (blaffert lybsk) udmøntedes under Fr.
I. og Chr. 3. Fra Fr.2. og Chr.4.'s tid blev blafferten præget som regulær mønt
med præg på begge sider og betegnelsen 2 penning. Sidste prægeår 1602. Se
Brakteat, Brakteatprægning.
Foruden en dansk og nordtysk blaffert findes i
Sydtyskland en »plappert«, »plappart« eller »blaphart«. Den har dog ikke noget
med den nordtyske at gøre, og ordet er antagelig afledt af det franske
»blafard«, idet der sigtes til møntens blege, matte farve. Plapperts var
oprindelig franske groschen eller halvgroschen, som opstod omkring 1417-22. Fra
1400-tallet blev den også indført i Schweiz.
...