Illustration: 1. trykleje, 2. kæmfer, 3. buefod, 4.
slutsten, 5. pilhøjde, 6. spændvidde, 7. lysning, 8. bueryg.
(beslægtet med bøje)
A. regelmæssig krummet linje,
B. skydevåben med krumspændt stang, hvis spændkraft udskyder
pil,
C. buedannet bygningsforbindelse mellem to støttepunkter.
Bue
en buet afdækning over en åbning, en dør, et vindue, en blænding etc. båret af vanger, søjler, piller eller pilastre. Selve det buede element kaldes bueryggen, den balancerer på sine to buefødder, som er fladerne, hvor den mødes med første led i den bærende underdel; kæmferne, et par - ofte profilerede eller på anden måde udsmykkede blokke. Kæmferne kan evt. udgå af konstruktionen, eller rettere: man undgår at fremhæve dem og lader dem lige så stille glide sammen med det efterfølgende bærende led, tryklejet, som er en pille, en søjle etc. Afstanden mellem buebenene forneden er buens spændvidde, og det rum, hele buen uden kæmferne dækker, kaldes dens lysning. Foroven i buens midtpunkt kan være anbragt en slutsten, som ofte vil være profileret eller skulpteret.
Man kender en lang række forskellige buer, og de her nævnte er dem, vi oftest møder inden for europæisk arkitektur og på møbler, metalarbejder, stenarbejder etc. Perioden for deres hovedforekomst er nævnt, dog kan hver eneste af dem udmærket træffes i epoker, som ligger uden for disse perioder, f.eks. har man anvendt æselrygbuen, som egentlig er gotisk, både i renæssance og barok, og især på træarbejder - ikke mindst i bindingsværkshuse - ganske simpelt fordi den let lader sig udføre i træ.
- Rundbuen - har bl.a. været brugt i romersk og romansk tid samt i renæssancen og senere. 2. Fladbuen eller segmentbuen er hovedsagelig romansk.
- Den elliptiske bue - romansk tid og barok. -
Den runde trepasbue - senromansk og gotisk.
- Den spidse trepasbue - gotisk.
- Spidsbuen, som findes i forskellige stejlhedsgrader - gotisk.
- Lancetbuen, en særdeles slank spidsbue gotisk.
- Tudorbue, en meget lav spidsbue, hvor spidsen er næsten umærkelig - sengotisk og, som navnet lader formode, engelsk.
- Kølbue, en spidsbue hvis sider foroven svajer indad, så buen kommer til at minde om et gennemskåret skibsskrog - sengotisk.
- Æselrygbuen, er en sammensunket, fladtrykt kølbue - sengotisk.
- Kurvehanksbuen - renæssance.
- Skulderbue kendes fra middelalderen.
Se også Hvælving.