Logo

persisk kunst

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Den persiske kunst er en syntese af persisk kulturarv og islamiske påvirkninger. Den udviklede sig i Iran efter, at muhammedanismen var trængt igennem


 

persisk kunst, under Cyrus og achemeniderne omkring ÷550 - ÷320, under seleukiderne omkring ÷320 - ÷250, under partherne ÷250 - 226, under sasaniderne 226-651. Fra achemenidetid vældige søjlepaladser, i anlæg ægyptisk, i detaljerne, jonisk påvirkede; relieffer i assyrisk-græsk blandingsstil. Efter 651 islamisk med bogmaleri og bogbindingskunst i 14-1500-tallet.; tæpper, særlig fra sajavidernes dynasti 1499-1722.

 

Illustration: for neden på siden: 1.-2. dragter fra omkring ÷500, 3. krigere fra ÷300-tallet, 4. armring, 5. palads (hundredesøjlepaladset, Persepolis) ÷300-tallet, 6. kapitæl fra Persepolis).


Den persiske kunst er en syntese af persisk kulturarv og islamiske påvirkninger. Den udviklede sig i Iran efter, at muhammedanismen var trængt igennem (VII. årh.).

Arkitektur
: Fra XI. årh. blev den nationale tradition under Seljukerne påtvunget visse modifikationer i den islamiske arkitektur. Moskeerne blev ikke mere bygget over en basilika-grundplan. Modellen blev Den store Moske i Isfahan: den centrale del er dækket af en kuppel, som er meget større og højere end de kupler, sideskibene dækkes af, og de udvides med fire iwaner. De buer, der anvendes, er kølformede buer, også kaldet "persiske buer". Materialet er mursten, som sammen med forskelligt farvet fajance giver en meget dekorativ virkning (f.eks. Den blå Moske i Tabriz, 1466). Begravelsesmonumenter minder dels om moskeer (kuppel mausoleer), dels om minareter (runde eller kantede tårne). De første medersaer (religiøse skoler) blev opført af persiske bygmestre, og grundplanen for disse har ligget fast siden XII. årh. Den persiske arkitektur har øvet stor indflydelse i Lilleasien og især, i Indien, hvilket f.eks. Tadj Mahall i Agra (1630) er et strålende bevis for. .

Malerkunst: Det er på dette område, og især inden for miniaturemaleriet, at persiske kunstnere har vist deres mesterskab. Under Abbasside-dynastiet skabte Baghdad-skolen værker, hvori stregens sikkerhed og en rig fantasi forenes på den smukkeste måde. Foruden berømte kærlighedshistorier inspireredes miniaturemalerne af fortidens store bevigenheder (Kongernes Bog). I den mongolske periode berigede kinesisk indflydelse den nationale tradition. I XV. årh. brugte Timur-skolen naturen som ramme om fortællende scener. Farverne bliver mere nuancerede, og de pragtfulde haver er badet i et drømmelys. En af mestrene fra denne periode er Behzad, hvis arbejder har haft stor betydning for eftertiden.


Kunsthåndværk: Den persiske keramik har nået stor berømmelse. Fra VII. årh. blev keramikarbejder ornamenteret med dyre- og menneskemotiver. Fra IX. årh. kendes de gyldenbrune lervarer, og mellem XII. og XVII. årh. blomstrede denne kunstart: hvid eller flerfarvet keramik med yndefulde dyre- eller menneskemotiver i harmoniske farver. Farvede fajancekakler i forskellige former blev brugt til både ud- og indvendig dekoration. Endelig kan nævnes silketøj. brokade og pragtfulde tæpper med dyre- og blomstermotiver kombineret med geometriske figurer.

 



Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.270 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her