Islamisk Dinar (guld).fra 1000-tallet.
A). Enhedsguldmønt inden for det arabiske møntvæsen i
middelalderen, første gang antagelig udmøntet i Damaskus under kalif
Abdul-Malik i 77 A.H. (696-697 e.Kr.). Den nye mønt var kun delvis ny, idet den
af størrelse (19 mm) og vægt (4,3 g) var som de byzantinske solidi; men
designet var nyt. De nye dinarer havde kun inskriptioner, idet der ifølge
Koranen var forbud mod at afbilde levende væsner på bl.a. mønter. Dinaren fik
stor udbredelse og er bl.a. også præget i Nordafrika og i Spanien. Sidstnævnte
sted blev den efterlignet af de kristne, der kaldte dinaren for mancus. I det
13. årh. vejede mønten 3,7 g, og i det 15· årh. faldt den en overgang til 3,4
g, for derefter at stige til 3,6 g i det følgende århundrede under den tyrkiske
sultan Suleiman I (1520-1566). Den sidste gulddinar er præget i Marokko i
1700-tallet. Imidlertid bruger lande som bl.a. Algeriet, Bahrain, Iran, Irak, Jordan,
Kuwait og Tunesien i dag dinaren som møntenhed.
B). Møntenhed i Serbien fra 1873. 1 dinar=100 paras. Disse
mønter var tilpasset Den Latinske Møntunion. Det efter 1. verdenskrig dannede
Jugoslavien overtog herefter dinaren som møntenhed. I 1991-92 opløstes jugoslavien
igen, og nogle af de selvstyrende områder overgik til nye møntnavne, medens
andre bibeholdt dinar-navnet.
..