Efterligninger af mønter uden forfalsknings-hensigt var
tidligere meget brugt. Ofte efterlignede man mønter, som i handelsforhold var
særlig populære. For ikke at gøre sig skyldig i egentlig møntforfalskning blev
disse imitationer ikke nøjagtigt kopieret. Kun små enkeltheder ved møntbilledet
eller omskriften kunne føres hen til møntens virkelige ophav. Allerede hos
grækerne blev populære mønttyper efterlignet, f.eks. den berømte tetradrakme
med uglen fra Athen.
En stor del af de keltiske mønter er påvirkningsmæssigt
efterligninger af græske og romerske prægninger, mere eller mindre
barbariserede. Efterligninger kunne også foretages med hensyn til størrelse,
motiv, vægt og legering eller blot navnet. Eksempler på efterligninger fra
middelalderen er agrippiner, sterling, prager groschen, franske turnoser samt
mariengroschen.
Af guldmønter var det ofte den florentinske guldgylden og
rosennobel, der flittigt blev brugt som forbilleder. Fælles for mange af de
senere efterligninger er deres betydelig ringere finhed (lødighed) i forhold
til de oprindelige mønter. Taleren var den første store sølvmønt, der blev efterlignet
i hele verden. I Danmark kom den til at hedde daler, i Italien tallero, i Polen
talar og i USA dollar. Andre lande brugte størrelsen men ændrede navnet som
f.eks. Spanien hvor den blev til peso, Rusland: Rubel, England: Crown, Italien
Scudo osv.
Lit: KL bd.3 sp.519-520
..