Logo

Gulv - Nødreparation af "flyvestød"

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Hvis der er sparet på træ eller arbejdskraft under lægningen af et gulv, kan det forekomme at to brædder i endestykkerne er samlet "flyvende", dvs. at der ikke er nogen støtte under samlingen. Et normalt gulvbræt har fer på to kanter, en langside og et endestykke, og en tilsvarende not på de to andre. Ved lægningen bliver brættet altså fastholdt på alle fire sider, men hvis en fer eller not ikke kan holde til selv små belastninger vil brættet bøjes ned. Skaden bliver større efterhånden som den begyndende flækning i feren udvider sig. De brædder det drejer sig om bør tages op og en understøtning kan foretages ved at indlægge en ekstra stor strø eller klods. Den skrues fast på underlaget med et stykke filt imellem. Filten afbøder trinstøj.
Inden dette temmelig komplicerede arbejde foretages, kan man forsøge følgende:
I begge brædders bredde op til samlingen udstemmes træ i en længde af ca. 15 cm og i en dybde af ca. 10 mm. Bunden skal være helt plan og kanterne skarpe. Der skæres igennem brædderne på et stykke f.eks. 15 x4 cm i midten af den samlede udstemning, og igennem hullet stikkes en 30 cm lang klods.
De to gulvbrædders endestykker skrues fast til klodsen. Det er vigtigt at der bores omhyggeligt for, da brædderne ellers vil flække.
En "lus" af et nyt stykke træ af samme sort som det eksisterende gulv tilpasses omhyggeligt den samlede udstemning, hvorefter "lusen" fastgøres i lim. For endelig afretning afhøvles reparationen når limen er tør, og til sidst gås efter med sandpapir og plastisk træ.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.849 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her